Foto: Stefan Kai Nielsen

Foto: Stefan Kai Nielsen

Danmark på vej mod super-age-samfundet

17. jun 2016

Kan arkitekturen redde provinsen? At dømme efter debatten om netop dette spørgsmål arrangeret af Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler er svaret ”nej”. Og skal man sammenfatte debatten, som også formand for Frederikshavn Boligforening, Bjarne Walentin var inviteret til at deltage i, så kan udviklingen med hensyn til vandringen fra land til by ikke uden videre vendes. Der er tale om en tendens, som endda er mindre udtalt i Danmark end andre lande. Curt Liliegren, direktør, Boligøkonomisk Videncenter, bebudede, at Danmark er i fuld fart på vej til at blive en nation med mange velfungerende ældre – super-age-samfundet – og 60 procent af befolkningstilvæksten i Danmark vil komme i hovedstaden.

 

Bjarne Walentin kunne dog berette, at god arkitektur ind imellem godt kan gøre noget for at flytte folk ud i de yderområder, som gerne vil have tilflyttere. Han fortalte om de allergivenlige og røgfrie boliger i Sæby, som ikke blot blev præmieret som Nordens bedste byggeri i 2014, men også har fået folk helt fra Sjælland til at flytte til Nordjylland.