Foto: Colourbox

Foto: Colourbox

Indblik: Ikke flere i arbejde, men mange flere udsættelser

01. feb 2016

Antallet af udsættelser efter blandt andet indførelsen af det første kontanthjælpsloft i 2004 steg så voldsomt, at Domstolsstyrelsen skulle ændre sine beregningsmetoder.

 


I 2003 vedtog et flertal i det daværende Folketing et loft over, hvor meget kontanthjælpsmodtagere kunne modtage i kontanthjælp, boligsikring og særlig støtte. Dengang – som med det nye kontanthjælpsloft – var formålet, at det skulle motivere personer på kontanthjælp til i højere grad at søge arbejdsmarkedet.


Loftet, der typisk betød imellem 700 og 2.000 kroner mindre i indkomst, trådte i kraft den 1. januar 2004. Halvandet år senere præsenterede SFI en større undersøgelse, der hed ”Loft over ydelser”. Den målte den beskæftigelsesmæssige effekt af loftet over kontanthjælpen.

Loftet synes ikke at have fået flere kontanthjælpsmodtagere i beskæftigelse i løbet af den betragtede periode. Der er således ikke kommet flere i arbejde blandt de respondenter, der berøres af loftet, end blandt de respondenter, der ikke berøres.

Undersøgelsen, "Loft over ydelser", SFI

”Loftet synes ikke at have fået flere kontanthjælpsmodtagere i beskæftigelse i løbet af den betragtede periode. Der er således ikke kommet flere i arbejde blandt de respondenter, der berøres af loftet, end blandt de respondenter, der ikke berøres.”


Sådan lød den overordnede konklusion i undersøgelsen, der var baseret på to tidsmæssigt adskilte interviews med 1.000 kontanthjælpsmodtagere.

 

Undersøgelsen viste videre, at kontanthjælpsmodtagere generelt ikke havde problemer med motivationen i forhold til at arbejde. I stedet var de i vid udstrækning afskåret fra at arbejde på grund af dårligt helbred, sprogproblemer med mere.

 

Flere udsættelser
Mens kontanthjælpsloftet, der trådte i kraft i 2004, ikke bragte nævneværdigt flere kontanthjælpsmodtagere i job, så blev der i 2004 og de efterfølgende år sat langt flere ud af deres lejligheder, fordi de ikke kunne betale deres husleje. Mens der ifølge Domstolsstyrelsens tal i 2003 blev udsat godt 3.800, så steg det tal i de efterfølgende år støt, således at der i 2007 blev udsat 4.600. En stigning på 21 procent.

Det skal i denne sammenhæng retfærdigvis nævnes, at antallet af udsættelser allerede var begyndt at stige i 2003, altså før kontanthjælpsloftets indførelse.

 

Hokus pokus
For regeringen var stigningen i antallet af udsættelser blevet et så voldsomt problem, at Socialforskningsinstituttet blev pålagt at gennemføre en grundig årsagsanalyse.

 

Den blev præsenteret i april 2008 af social- og boligminister Karen Jespersen. Tilhørerne blev her præsenteret for langt lavere tal i udviklingen af udsættelser, end de tal, man ellers kendte fra de foregående år.

 

Forklaringen var, at Domstolsstyrelsen, der udgiver de årlige tal over fogedretternes udsættelser, pludselig havde ændret måden, beregningerne blev foretaget på. Pludselig måtte udsættelser, hvor lejeren efter domsafsigelse var nået at flytte, inden fogeden kom, ikke længere tælle med. Også selvom selve fogedforretningen i realiteten ofte var gennemført, ved at foged, flyttebil, politi og kommunale repræsentanter var mødt op på bopælen. På den måde blev det samlede udsættelsestal for 2007 barberet fra 4.600 udsættelser ned til cirka 3.400.

 

På trods af at Domstolsstyrelsen fremadrettet benyttede den nye beregningsmodel, der altså ikke længere talte de udsættelser med, hvor beboerne havde nået at flytte, steg dette tal dog støt frem til og med 2011, hvor der blev udsat 4.400 husstande, fordi de ikke havde betalt deres husleje.

Nyt loft på vej
Da den stigende kurve over udsættelser knækkede først i 2012, var kontanthjælpsloftet sammen med en række andre beskæringer – herunder også en 225-timersregel – blevet afskaffet den 1. januar samme år. I 2014 – der er det seneste tal – blev der udsat 3.300.


Nu har regeringen foreslået at genindføre både kontanthjælpsloft og 350-timersregel. Cirka 30.000 kontanthjælpsmodtagere ventes at blive ramt af det nye loft og den nye timeregel. Beregninger foretaget til regeringens eget lovforslag viser eksempelvis, at enlige kontanthjælpsmodtagere med børn vil miste godt 2.000 kroner (cirka 20 procent af rådighedsbeløbet) om måneden.

 

Af lovforslaget fremgår det videre, at forventningen er, at indførelsen af et nyt kontanthjælpsloft vil bringe cirka 650 af de berørte 30.000 kontanthjælpsmodtagere i beskæftigelse.

Kontanthjælpsmodtagere særligt udsatte

Af den store undersøgelse om udsættelser, som Socialforskningsinstituttet gennemførte i 2007, fremgik det, at kontanthjælpsmodtagere er stærkt overrepræsenterede blandt beboerne i husstande, der udsættes, fordi de ikke har betalt husleje. I alt var 30 procent af de udsatte på kontanthjælp.

Læs også

Bebudet loft over kontanthjælp

Indblik: Hold fingrene fra enlige forældres boligsikring
Indblik: Ikke flere i arbejde, men mange flere udsættelser

Antallet af udsættelser efter blandt andet indførelsen af det første kontanthjælpsloft i 2004 steg så voldsomt, at Domstolsstyrelsen skulle ændre sine beregningsmetoder.

Indblik: Antallet af hjemløse stiger

Historien er ikke ene om at pege på muligheden for, at et nyt kontanthjælpsloft kan sætte gang i udsættelsesforretningerne. Bl.a. Kommunernes Landsforening og Forælder Fonden frygter, at det vil få alvorlige konsekvenser for de cirka 30.000 kontanthjælpsmodtagere, som loftet vil ramme.