Foto: Domea.dk

Foto: Domea.dk

Høje Taastrup afsætter 500.000 til at komme af liste over udsatte boligområder

02. feb 2016

Kommunen har tre områder på listen over udsatte boligområder, men håber at en ny tilgang kan få reduceret det tal.

 

Sammen med Københavns Kommune er Høje Taastrup den kommune i landet med flest områder på 2015-udgaven af regeringens liste over udsatte boligområder. De tre områder Charlottekvarteret, Gadehavegård og Taastrupgaard er alle faste gengangere på listen, men det håber kommunen nu at kunne lave om på. 

”Grunden til, at vi har så mange udsatte boligområder i kommunen, skyldes 70’ernes byplanlægning, hvor der blev bygget mange almene kvarterer herude. Det var selvfølgelig en sympatisk tanke, men det har blandt ført til, at vi har en stor andel af tosprogede borgere i kommunen,”

Lars Prier, 1. viceborgmester (DF)

Et enigt byråd har nemlig efter opfordring fra kommunens forvaltning afsat 500.000 kroner til at udvikle ideer til, hvordan man kan forbedre forholdene i områderne. 

 

”Tidligere har vi ofte brugt traditionelle metoder med for eksempel boligsociale projekter igennem helhedsplanerne, men nu vil vi gerne prøve nogle mere utraditionelle tiltag. For eksempel skal det undersøges, om vi kan omdanne 300 almene boliger til ejerboliger. De 300 almene boliger, skal så selvfølgelig etableres andre steder i kommunen,” siger Thomas Bak (S), byrådsmedlem og 2. viceborgmester i Høje Taastrup Kommune. 

 

Derudover skal nogle af pengene bruges til at undersøge muligheden for at bygge et uddannelsesområde med blandt erhvervsskoler og gymnasier fælles for det tre områder, siger Thomas Bak. Han nævner også muligheden for at overtage anvisningen i samtlige almene boliger i områder, blandt de mulige tiltag. 

 

Udsatte områder skyldes historie
En anden af Høje Taastrups byrødder, 1. viceborgmester Lars Prier (DF), støtter også op om forslaget, og håber at det kan få rusket op i den udvikling, der har ført til mange udsatte borger til kommunens almene boligområder. En udvikling, som han ikke mener, kommunen kunne have undgået. 

 

”Grunden til, at vi har så mange udsatte boligområder i kommunen, skyldes 70’ernes byplanlægning, hvor der blev bygget mange almene kvarterer herude. Det var selvfølgelig en sympatisk tanke, men det har blandt ført til, at vi har en stor andel af tosprogede borgere i kommunen,” siger Lars Prier. 

De tre udsatte områder er et problem for kommunens image, mener Lars Prier. Det håber han derfor man med de afsatte midler kan få lavet om på. Han er dog godt klar over, at 500.000 kroner ikke rækker langt, og at der muligvis skal afsættes flere penge, hvis de idéer man udvikler, også skal implementeres.

 

”Jeg kan ikke på forhånd sige, at vi vil smide en masse penge efter projektet, for vi er desværre hårdt økonomisk pressede i kommunen. I første omgang handler det om, at undersøge hvad vi kan gøre, og hvilke aktører vi kan få med. For det er klart, at det ikke er en opgave, som kommunen kan løse alene,” siger Lars Prier.