Indblik: Politiet er presset

01. dec 2016

Men han står bag Rigspolitiets vurdering af, at etaten lever op til ambitionsniveauet, der er formuleret for politiets forebyggende arbejde i de udsatte boligområder, i det politiforlig, et flertal i Folketinget vedtog i 2015.

 

Det følger blandt andet af flerårs-aftalen, at politiet skal videreføre de seneste års tryghedsskabende indsatser i de særligt udsatte boligområder. Det omfatter blandt andet en styrket kriminalpræventiv indsats, konsekvent patruljering og tæt samarbejde med de unge igennem SSP-samarbejdet.

 

Ovenstående er, hvordan justitsminister Søren Pind selv fortolker den ambition for politiets arbejde i udsatte boligområder, som er formuleret i det politiforlig, der blev indgået i 2015, og som sætter rammerne for politiets arbejde fra starten af 2016 til slutningen af 2019.


Ordene faldt på et åbent samråd i Folketingets Retspolitiske Udvalg, hvor justitsministeren var indkaldt for at besvare en række spørgsmål, om hvorvidt politiet lever op til det, der er formuleret i pågældende forlig.


Spørgsmålene var stillet af socialdemokraterne Trine Bramsen, Astrid Krag og Kaare Dybvad. Og de var stillet på baggrund af en artikel i Boligen 9, hvor en række ledere fra landets politikredse erkendte, at de ikke havde tid til at løse det nære og forebyggende relationsarbejde i de kriminalitetstruede boligområder, som de var blevet pålagt af et flertal af Folketinget.

Der er ingen tvivl om, at dansk politi i øjeblikket er presset på personaleressourcer. Politiet har mange opgaver som følge af det forhøjede terrorberedskab og indsatsen i grænseområderne. Situationen nødvendiggør en prioritering i hver enkelt politikreds af de ressourcer, der er til rådighed.

Søren Pind

Nedprioriteret
Justitsministeren havde tilsyneladende bedt rigspolitichef Jens Henrik Højbjerg om at besvare spørgsmålet.

 

”Lad mig indledningsvist slå fast, at rigspolitichefens vurdering er, at politikredsene indtil videre overordnet har været i stand til at overholde visionerne i det senest indgåede politiforlig,” sagde Søren Pind, der dog medgav, at politiet er presset, og at der lokalt kan opstå uregelmæssigheder på grund af nødvendige lokale prioriteringer.

 

”Der er ingen tvivl om, at dansk politi i øjeblikket er presset på personaleressourcer. Politiet har mange opgaver som følge af det forhøjede terrorberedskab og indsatsen i grænseområderne.

 

Situationen nødvendiggør en prioritering i hver enkelt politikreds
af de ressourcer, der er til rådighed. Politiet lægger i den forbindelse vægt på at undgå at reducere i det primære beredskab. Det skal sikre, at politiet fortsat er i stand til at rykke hurtigt ud til borgerne. Det betyder omvendt, at andre dele af politiet må afgive ressourcer til løsning af ekstra opgaver. Og derfor er der i øjeblikket færre ressourcer til rådighed. Blandt andet til efterforskning, sagsbehandling og det kriminalpræventive arbejde. Flere politikredse er derfor udfordret i forhold til at kunne deltage i SSP-samarbejdet i helt samme omfang som tidligere.

 

Nogle politikredse er også udfordret i forhold til at opretholde det samme omfang af at opsøge kontakt og kendskab til de unge,” forklarede ministeren. På trods af rigspolitichefens forsikring til justitsministeren, om at blandt andet politiets nære relationsarbejde i forhold til de unge i boligområderne varetages lige så godt nu, som det er sket de foregående år, var det svært at konkludere andet på ministerens besvarelse, end at området i hvert fald midlertidigt er nedprioriteret.

Tryghedsstrategi
Justitsministeren gjorde i sin videre redegørelse en del ud af at forklare, hvilke initiativer regeringen har sat i værk for at afhjælpe politiets mandskabsmangel, herunder ny politiskole med mere. Og så afslørede han, at politiet ville udvikle en helt ny strategi i forhold til at øge trygheden.

 

”Der arbejdes i Rigspolitiet på at udvikle en national tryghedsstrategi. Strategien vil indeholde en række initiativer, der har til formål at mindske utryghedsskabende adfærd og øge tilliden til politiet i de særligt udsatte boligområder. Det vil ske ved inddragelse af civilsamfundet og brobyggende politiarbejde med fokus på styrkelse af lokalsamfundet,” forklarede han.

 

Mere konkret blev det ikke. På et samråd senere samme dag proklamerede justitsministeren, at der til foråret kommer en bandepakke tre. Heller ikke indholdet af en eventuel bandepakke tre blev der redegjort konkret for. Søren Pind nævnte dog, at regeringenblandt andet overvejer udvidelse af zoneforbud til personer, der bliver taget i bandekriminalitet, og at ramme banderne økonomisk ved at slå hårdere ned på hash- og narkohandel.

 

Også en "Ghettopakke"
Ministeren for udlændinge, integration og boliger, IngerStøjberg, var også indkaldt til samrådet. Hun fik ikke så meget taletid som justitsministeren. Hvilket må anses for at være naturligt, da det primært handledeom politi. Men hun nåede dog at få sagt, at vi, ud over en bandepakke tre, også kan forvente endnu en – som regeringen foretrækker at kalde det – ”ghettopakke.”

 

”Regeringen vil udvikle en plan for forbedring af indsatsen i ghettoerne. En plan, der indeholder både nye tiltag og videreudvikling af allerede indledte initiativer. Den skal være færdig i foråret 2017,” forklarede hun.

 

Undervejs i debatten var der også en kommentar fra Inger Støjberg til debatten om værdien af boligsociale initiativer over de seneste 30 år, som er afstedkommet med offentliggørelsen af Krak Fonds rapport om samme.

 

”Selvfølgelig er det sådan, at de ressourcestærke flytter, når de har fået arbejde. Men derfor er den boligsociale indsats ikke forgæves. Vi skal glæde os over, at vi har bragt mennesker uden arbejde i gang med et job eller en uddannelse," forklarede ministeren.

 

”Men det kan naturligvis godt føles som om, vi en gang imellem havner samme sted, som vi begyndte," uddybede hun.

Tryghed i udsatte områder

Indblik: Når banderne tager over
Indblik: Politiet er presset

Men han står bag Rigspolitiets vurdering af, at etaten lever op til ambitionsniveauet, der er formuleret for politiets forebyggende arbejde i de udsatte boligområder, i det politiforlig, et flertal i Folketinget vedtog i 2015.

Indblik: Det virker som et Indianerreservat

Jens Pilholm er direktør i CIVICA, og han er frustreret over, at en kriminel bande i realiteten fører kontrol med Bøgeparken i Vollsmose.

Indblik: Vi opprioriterer i Vollsmose

Kit Claudi Grøn-Iversen er direktør for politiet på Fyn. Og hun erkender, at der er voldsomme udfordringer i Bøgeparken.

Indblik. Molotovcocktailkaster kan blive boende

Boligretten har afsagt dom i sag i den første af en række sager om ophævelse af lejemålet, som er fulgt i kølvandet på voldsomme optøjer under valgkampen sidste år.