Foto: Colourbox

Foto: Colourbox

Indblik: ”Måske droppe kriteriet og lave et nyt”

28. dec 2016

De unge i udsatte boligområder uddanner sig mere, men det tager mindst fem-ti år, før det slår igennem på listen over udsatte boligområder. Bedre med et nyt kriterie, der også tæller de unge med, mener forsker.

 

Hvorfor opfylder alle boligområder kriteriet om kort skolegang?

 

”Det gør de, fordi der er en kæmpe restgruppe i denne her aldersgruppe af 30-59 årige, som aldrig har fået ­taget en kompetencegivende ud­dannelse,” fortæller Gunvor Christensen, forsker i det bolig­sociale område ved SFI.

 

 

Hvad fortæller kriteriet om et boligområde?

 

”Det fortæller, at det er et boligområde med beboere, der er udsatte, for hvis man ikke har en uddannelse, så har man sværere ved at komme ind på arbejdsmarkedet. Rigtig meget forskning viser, at hvis børn og unge tager en uddannelse, så kommer de til at klare sig bedre.

Derfor er det vigtigt at kigge på uddannelse, og det er vigtigt at investere i, at børn og unge får 

taget en uddannelse.”

 

 

Hvorfor er der så mange beboere med lav uddannelse i udsatte områder?

 

"Det er, fordi boligmarkedet er opdelt. Det er ikke spor ­tilfældigt, hvor vi bor henne, og de allermest udsatte bor der, fordi det er i de områder, de kan finde et sted at bo.”

 

 

Når kort skolegang er det eneste kriterie, som alle udsatte boligområder opfylder, hvad siger det så om udviklingen i de områder?

 

"Måske siger det mere om det her kriterie. Man kan stille spørgsmålstegn ved, om det er det mest meningsfulde kriterie, når det går fra 30-59 år, for så vil det i virkeligheden bare vise et statisk billede af en gruppe, der er tabt, og der er ikke noget, der tyder på, at den gruppe vil komme til at uddanne sig.

 

Måske skulle man droppe det kriterie og så lave et nyt, der går på, hvordan det ser ud for de unge i alderen 25-30 år. Er de i gang med, eller har de fået en kompetencegivende uddannelse? Det er det interessante at kigge på. Det er også en gruppe, hvor man stadig kan gøre en indsats for at skubbe på, hvis de ikke er kommet i gang.”

 

 

Hvornår tror du, udviklingen vender, så der igen bliver færre boligområder, der opfylder det kriterie?

 

”Det er en meget langsom udvikling. Et optimistisk bud er fem-ti år, før det rykker sig, fordi der bor så massivt mange 30-59-årige i de her områder, der ikke har en uddannelse. Der skal rigtig mange unge med en uddannelse op i den her aldersgruppe, før det kommer til at vende.

 

Tendensen i mange udsatte boligområder er jo heldigvis, at de yngre beboere i højere og højere grad tager en kompetencegivende uddannelse. De er ved at være på niveau med gennemsnittet af unge. Når de begynder at komme op i årene, vil vi kunne se, at de trækker de her tal ned.”

 

Boligen nr. 1 - 2017

G-liste

Indblik: Buschaufføren og postbuddet kan få boligområdet på listen
Indblik: For mange beboere med kort skolegang

De 25 udsatte boligområder er fælles om en ting, og det er hverken høj kriminalitet eller arbejdsløshed. Det er derimod mange beboere med kort skolegang.

Indblik: ”Måske droppe kriteriet og lave et nyt”

De unge i udsatte boligområder uddanner sig mere, men det tager mindst fem-ti år, før det slår igennem på listen over udsatte boligområder. Bedre med et nyt kriterie, der også tæller de unge med, mener forsker.

Indblik: Flere gennemfører ungdomsuddannelse

Hvis man fulgte Gunvor Christensens, forsker ved SFI, forslag om at ændre kriteriet til at omhandle, hvordan det uddannelsesmæssigt går de unge i alderen fra 25 til 30, ville der kunne fortælles en helt anden historie.