Foto: Thomas Arnbo

Foto: Thomas Arnbo

Indblik: For mange beboere med kort skolegang

27. dec 2016

De 25 udsatte boligområder er fælles om en ting, og det er hverken høj kriminalitet eller arbejdsløshed. Det er derimod mange beboere med kort skolegang.

 

Postbude, rengøringsassistenter og kassemedarbejdere, der hver morgen står tidligt op og går på arbejde, er samtidig med til at sende en lang række boligområder direkte ind på den årlige liste over udsatte boligområder.

 

Det er de, fordi mange mennesker i de nævnte job kun har kort skolegang og uddannelse – og uddannelse er et af de kriterier, som har betydning for, om et boligområde er en såkaldt ”ghetto”.

 

Alle 25 boligområder på den aktuelle liste er fælles om at have for mange beboere med kort skolegang. Det viser den nyeste opgørelse fra den 1. december 2016 fra Transport-, Bygnings- og Boligministeriet. Den viser desuden, at det er det eneste kriterie, som alle boligområderne opfylder.

 

Året før var der også 25 boligområder på listen, og de opfyldte også alle kriterierne.

Det overvejende kriterie har været, at hvis man som ansøger havde et job, så var man i første række, og hvis man var på kontanthjælp, så blev man anvist en bolig et andet sted i Aalborg. Så det var en benhård prioritering.

Klaus Ringgaard

Kort skolegang vejer tungt
Et af de boligområder, der indtil i år har været på listen over udsatte boligområder, ligger i Aalborg.

 

”Hvis du ser området, så ville du spørge, hvad har det med en ghetto at gøre? Det er et område, hvor trygheden på Rigspolitiets tryghedsindeks ligger på over 90 procent,” fortæller direktør i Alabu Bolig, Klaus Ringgard.

 

I år hoppede det ålborgensiske boligområde af listen, fordi det ikke længere opfylder tre ud af de fem kriterier, der ifølge almenboligloven skal opfyldes, for at et boligområde på mindst 1.000 beboere er så udsat, at det skal på listen.

 

De fem kriterier drejer sig om, hvor mange beboere der arbejder, har ikke-vestlig baggrund, er dømt, har kort skolegang eller lav indkomst.

Når det gælder skolegang, så opfylder et boligområde kriteriet, hvis flere end halvdelen af dets beboere imellem 30 og 59 år kun har gået i grundskole op til 10. klasse. Det kriterie blev første gang benyttet i 2014.

Flere postbude, tak
Alabu Bolig har igennem flere år arbejdet målrettet på at styre beboersammensætningen. Det er sket i et tæt forløb med Aalborg Kommune og Transport-, Bygnings- og Boligministeriet.

 

”Det overvejende kriterie har været, at hvis man som ansøger havde et job, så var man i første række, og hvis man var på kontanthjælp, så blev man anvist en bolig et andet sted i Aalborg. Så det var en benhård prioritering,” fortæller Klaus Ringgaard.

 

Boligområdet er ikke længere at finde på listen over udsatte boligområder, men opfylder stadig skolegangskriteriet. Det samme gælder for de tre andre boligområder, der i 2016 forlod listen over udsatte boligområder.

 

Et af de boligområder ligger i Esbjerg, og det er Peter Sandager, Ungdomsbo, direktør for. Han mener, det er naturligt, at der bor mange med kort skolegang i almene boligområder.

”Det er jo sådan, at det ikke er alle, der har en uddannelse. Et eller andet sted skal de jo bo,” siger han.

 

Peter Sandager er skeptisk over for kriteriet.

 

”Man skal for eksempel ikke have en uddannelse for at være postbud eller buschauffør. Dem har vi da allesammen glæde af,” siger han og fortsætter, ”bare ikke på ghettolisten.”

 

Handler om de unge
Klaus Ringgaard, direktør i Alabu Bolig, mener heller ikke, kriteriet rammer plet.

 

”For mig er det i hvert fald ikke et kriterie, som fortæller, om det er et godt eller skidt sted at bo.”

 

Han mener, det er nogle helt andre kriterier, man skal se på.

 

”Man bør kigge på, hvor mange sager med børn og familier der er omkring socialforvaltningen i stedet for. Det, der skaber problemer, er jo ikke, om folk har en grunduddannelse eller ej. Det, der skaber problemer, er ikke-fungerende familier, hvor børnene får en skidt start på livet, fordi deres forældre ikke er i stand til at løfte dem,” siger Klaus Ringgard.

 

”Der kan vi sammen med kommunen gøre en indsats, og det, kan vi se, virker. Det er der, vi skal starte, hvis vi skal bryde den sociale arv.”

 

Boligen nr. 1 - 2017

G-liste

Indblik: Buschaufføren og postbuddet kan få boligområdet på listen
Indblik: For mange beboere med kort skolegang

De 25 udsatte boligområder er fælles om en ting, og det er hverken høj kriminalitet eller arbejdsløshed. Det er derimod mange beboere med kort skolegang.

Indblik: ”Måske droppe kriteriet og lave et nyt”

De unge i udsatte boligområder uddanner sig mere, men det tager mindst fem-ti år, før det slår igennem på listen over udsatte boligområder. Bedre med et nyt kriterie, der også tæller de unge med, mener forsker.

Indblik: Flere gennemfører ungdomsuddannelse

Hvis man fulgte Gunvor Christensens, forsker ved SFI, forslag om at ændre kriteriet til at omhandle, hvordan det uddannelsesmæssigt går de unge i alderen fra 25 til 30, ville der kunne fortælles en helt anden historie.