Foto: Colourbox

Foto: Colourbox

Indblik: Flere gennemfører ungdomsuddannelse

28. dec 2016

Eksplosiv vækst i andelen af de unge i såkaldte ”G-områder”, som gennemfører en ungdomsuddannelse.

 

Hvis man fulgte Gunvor Christensens, forsker ved SFI, forslag om at ændre kriteriet til at omhandle, hvordan det uddannelsesmæssigt går de unge i alderen fra 25 til 30, ville der kunne fortælles en helt anden historie.

 

Ifølge tal fra AE’s og BL’s egne beregninger har der siden 2008 været en nærmest eksplosiv fremgang i andelen af de 24-26-årige i områderne på regeringens netop senest offentliggjorte liste, som har gennemført en ungdomsuddannelse, dvs. en gymnasial ­eller erhvervsfaglig uddannelse. Som det fremgår af figur 1, er andelen på blot 7 år vokset fra ca. 40 procent til næsten 60 procent. For de unge i Danmark som helhed har andelen været stort set uændret på lige under 80 procent.

 

Som det fremgår af figur 2, gælder fremgangen både mænd og kvinder. For mændene har stigningen været 34 procent og for kvinderne 38 procent.

 

Lidt over halvdelen af de unge 24-26-årige i G-områderne har ikke-vestlig baggrund. Som det fremgår af figur 3, har især de unge med ikke-vestlig baggrund haft en meget markant fremgang, nemlig hele 60 procent på blot 7 år, og de har nu næsten indhentet de unge danskere i G-områderne.

 

Andelen af unge, som har gennemført en ungdomsuddannelse, indgår ikke i kriterierne, for om et boligområde kommer på ”G-listen”. Her indgår alene andelen af beboere i alderen 30-59 år, der kun har en grunduddannelse (folkeskolen). Dermed bliver ”G-listen” noget tilbageskuende og inddrager slet ikke uddannelsesudviklingen blandt de unge ­generationer.

 

Boligen nr. 1 - 2017

Grafik: BL

G-liste

Indblik: Buschaufføren og postbuddet kan få boligområdet på listen
Indblik: For mange beboere med kort skolegang

De 25 udsatte boligområder er fælles om en ting, og det er hverken høj kriminalitet eller arbejdsløshed. Det er derimod mange beboere med kort skolegang.

Indblik: ”Måske droppe kriteriet og lave et nyt”

De unge i udsatte boligområder uddanner sig mere, men det tager mindst fem-ti år, før det slår igennem på listen over udsatte boligområder. Bedre med et nyt kriterie, der også tæller de unge med, mener forsker.

Indblik: Flere gennemfører ungdomsuddannelse

Hvis man fulgte Gunvor Christensens, forsker ved SFI, forslag om at ændre kriteriet til at omhandle, hvordan det uddannelsesmæssigt går de unge i alderen fra 25 til 30, ville der kunne fortælles en helt anden historie.