Foto: Sine Fiig

Foto: Sine Fiig

BL styrker indsatsen mod nabokonflikter

13. dec 2016

Behovet for konfliktmægling imellem stridende naboer er stigende. For at klæde ansatte i boligorganisationer og beboerdemokrater på til opgaven, har BL indgået et partnerskab med Center for Konfliktløsning.

 

Nabokonflikter kan både være dyre og tidskrævende at håndtere for boligorganisationer. Tal fra administrationsselskabet KAB viser, at en juridisk klagesag imellem to naboer nemt kan ende med at koste 50.000 kroner pr. sag.

 

I BL har man i flere år haft fokus på konfliktløsning. Nu har man valgt at styrke indsatsen yderligere ved at indgå et formaliseret samarbejde med Center For Konfliktløsning, der har stor erfaring på området.

 

Udviklingskonsulent Eva Seyffert, BL, fortæller, at det er vigtigt, at ansatte i boligorganisationer og beboerdemokrater får de rette værktøjer i form af rådgivning og mægling, foredrag, kurser og uddannelser i konfliktløsning for at kunne håndtere udfordringerne i boligområderne.

Nabokonflikter dækker over alt fra gener over støj, lugt og adfærd. Nogle konflikter irriterer en, og man lader dem være ved det. Men i andre sager inddrager man boligorganisationen eller andre beboere og gør nogle ting, som man ellers ikke ville gøre, som at true folk og handler mere konfronterende.

Jesper Bastholm Munk

”I BL vil vi ikke kun hjælpe med det juridiske aspekt af konflikten, men også være med til at få genetableret det gode naboskab og hjælpe beboerne til at få løst de spændinger, der opstår ved nabokonflikter via konfliktmægling,”siger hun.

 

Og det er netop her, Center For Konfliktløsning kommer ind i billedet. Meningen er, at centeret skal stille konfliktmæglere til rådighed, som ikke kun tilbyder at mægle i sager beboerne indbyrdes, men også i tilfælde af, der er opstået en strid imellem en beboer og en boligorganisation.

 

Mægler Jesper Bastholm Munk, Center For Konfliktløsning, oplyser, at der generelt er sket en stigning i antallet af nabokonflikter i samfundet. Han fortæller, at tidligere undersøgelser viser, at hver femte dansker har oplevet en nabokonflikt, mens nyere undersøgelser peger på, at hver fjerde har oplevet en sådan.

Nu blandes byer på en helt anden måde

”Nabokonflikter dækker over alt fra gener over støj, lugt og adfærd. Nogle konflikter irriterer en, og man lader dem være ved det. Men i andre sager inddrager man boligorganisationen eller andre beboere og gør nogle ting, som man ellers ikke ville gøre, som at true folk og handler mere konfronterende,” siger han.

 

Målet med konfliktmægling er, at konflikten helt forsvinder, inden den når at eskalere.

 

DR2 sætter spot på nabokonflikter i programserien ”I krig med naboen”.

Om Center for Konfliktløsning

Center for Konfliktløsning er en medlemsorganisation (NGO) og en socialøkonomisk virksomhed (non-profit).

 

CfK's speciale er konfliktløsning. Der er tilknyttet 17 undervisere, der træner og uddanner andre i konstruktiv konfliktløsning, og mæglere, der arbejder i både privat og offentligt regi, og konfliktrådgivere, der giver gratis og anonym rådgivning.

 

Desuden har CfK en gruppe unge konfliktvejledere, der arbejder fra frivillig til frivillig og tilbyder gratis workshops og rådgivning for børne- og ungdomsforeninger (KiF).

 

Kilde: CfK