Foto: Simon Jeppesen

Foto: Simon Jeppesen

Simon begynder i en kvart beboelsesvogn

26. aug 2016

Selv om det ikke er specielt svært at få en ungdomsbolig i Aarhus, må 112 nye studerende indlede deres tid i byen med at vælge en adresse med hjul under.


”Har du set dette?” spurgte en kammerat Simon Hansen på 20 år.

 

Simon Hansen troede, at han blev udsat for en joke. Kammeraten viste ham en beboelsesvogn, som man kunne bebo i Aarhus. Var det noget for ham at bo i en sådan til en begyndelse, nu hvor han var blevet optaget på byens universitet og skulle studere kognitionsvidenskab? Så kunne han i mellemtiden lære det lokale boligmarked at kende.

Simon Hansen og kæreste, Astrid Henriksen, ankom tidligt med sit vigtigste indbo for at modtage nøgle til sin nye, midlertidige bolig.

Han kunne have valgt at pendle fra sin barndomsby Silkeborg, hvor han blev student for et år siden. Men da en anden kammerat valgte at flytte i beboelsesvogn, valgte Simon Hansen at flytte med.

 

Til gengæld kendte han ikke noget til de to øvrige beboere, som også skulle bo i vognen.

 

Hvad det var nogle, var han spændt på, da han fredag den 18. august dukkede op til udlevering af nøglerne sammen med sine kæreste, Astrid Henriksen.

 

28 vogne at bo i
Stedet var Godsbanen i Aarhus. Her har Studenternes Hus opstillet 14 ens beboelsesvogne. Alle med plads til fire. Det samme har det fået opstillet på Pier II på havnen.

 

Alt i alt kan 112 nye studerende i Aarhus disse to steder få en midlertidig bolig i op til otte uger. Tilbuddet er en del af en såkaldt ”startup housing”, som studenterhuset tilbyder nye studerende. Denne ordning gælder også midlertidige lejemål i Gellerupparken hos Brabrand Boligforening (38 i delelejligheder og 14 i par-lejligheder), 10 i den kommunalt ejede Brandskolen og 24 i Hejredalskollegiet, der senere skal nedrives.

Det er ikke sådan, at man i Aarhus generelt har et boligproblem, det, man har, er en spidsbelastningsperiode.

Anne Thorø

Ordningen med beboelsesvogne er skabt i samarbejde med Aarhus Kommune og gennemføres for tredje år i træk. Vognene er på godt 18 kvadratmeter og indeholder et køkken med almindelige hvidevarer, fire spisepladser, badeværelse, vaskemaskine, tørretumbler og fire sovekabiner. To kabiner i hver gavl. Der er dør til hver kabine. Deres sovesektioner er adskilt vandret.

 

Spidsbelastning
Solen skinnede fra en næsten skyfri østjysk himmel, da klokken bliver 16, og det var tid til at udlevere nøgler til beboelsesvognene.

 

Studenterhusets direktør, Anne Thorø, bød velkommen på engelsk og håbede, at alle ventende inden for få måneder fandt noget permanent at bo i. Derefter stillede de boligsøgende med deres reserveringsbeviser sig op i tre køer foran medarbejdere, som fordelte pladserne i beboelsesvognene. Solen var så skarp, at hver computer var lukket inde bag papkasser. Ellers kunne teksten ikke ses.

 

I alt er der opstillet 28 beboelsesvogne fordelt på to steder i Aarhus.

De kommende lejere i beboelsesvognene lagde hver 700 kroner pr. uge. Nogle betalte forskud for hele perioden frem til efterårsferien. De kunne sige op med tre dages varsel og få refunderet, hvad de i så fald havde betalt for meget.

 

”Det er ikke sådan, at man i Aarhus generelt har et boligproblem,” forklarede Anne Thorø. ”Det, man har, er en spidsbelastningsperiode.”

 

Sådan en periode opstår, når et nyt studieår begynder for nogle, samtidig med at andre ikke er blevet færdige med deres specialer og dermed ikke er klar til at forlade deres ungdomsboliger.

 

Samtidig kan ordningen med ”start-up housing” give boligsøgende en platform at operere ud fra. Som Anne Thorø sagde: ”Det er svært at have en platform i Aarhus, hvis man bor i Svendborg.”

 

Ølbillet med i købet
I mellemtiden var Simon Hansen kommet så langt frem i køen, at han kunne få nøgle til sin beboelsesvogn. Sammen med nøglen fik han en pose med blandt andet ordensregler og en ølbillet til studenterhuset.

 

 

Folk fra flere lande ventede på at få midlertidig ungdomsbolig på hjul.

”Der er dejligt meget skabsplads,” sagde han, da han sammen med sin kæreste havde låst sig ind og kigget rundt i vognen. ”Og naboen ligger ovenover. Så må vi håbe, at han ligger stille om natten.”

 

Naboen er kammeraten. Han dukkede efter planen først op om søndagen.

 

De to sidste beboere i vognen kom også først senere.

 

”Det er en dansker syd fra grænsen og en italiener,” fortalte Simon Hansen efter weekenden.

Kvartettens midlertidige fælles boligliv er begyndt.

Kollegiekontoret: Svag stigning i efterspørgsel

For Kollegiekontoret Aarhus bevæger efterspørgslen efter ungdomsboliger sig nogenlunde konstant fra år til år.

 

”Der er en svag stigning i efterspørgslen hvert år. Dermed kommer der længere ventetid på at få boliger. Men det er ikke noget vildt og voldsomt,” siger Kollegiekontoret Aarhus’ direktør, Per Juulsen.

 

Den såkaldte” start up-housing”, som Studenternes Hus har skabt i samarbejde med kommunen, har ingen kobling til Kollegiekontoret Aarhus’ system. Kollegiekontoret har valgt ikke at involvere sig i beboelsesvogne, som man her mere forbinder med hotelvirksomhed.

 

I Aarhus Kommune gælder en boliggaranti for studerende. Hvis de har tilmeldt sig garantien inden den 15. august, er de sikret en kollegie- eller ungdomsbolig inden nytår. Hvis man siger nej eller undlader at svare på boligtilbud, bliver man slettet fra garantilisten. Cirka 4.000 har søgt om garantien, og under 1.000 af dem har ladet sig anvise til en bolig efter ordningen.

 

Flere kollegiebyggerier er på vej i Aarhus for at dække den stigende efterspørgsel. Her har kommunen flere attraktivt beliggende grunde til rådighed i tidligere erhvervsområder.

 

Blandt de større projekter er Godsbane Kollegiet, som skabes i et samarbejde imellem AAB Aarhus og Kollegiekontoret og kommer til at omfatte mere end 400 lejemål i alt. To tredjedele bliver lejligheder, der opføres af AAB Aarhus, mens resten bliver værelser i et internationalt kollegium, der får Kollegiekontoret som bygherre.

 

De unge efterspørger både boliger i form af værelser og lejligheder, fastslår Per Juulsen.

Læs også