Foto: Colourbox

Foto: Colourbox

Regeringen vil fortsætte stramninger

31. aug 2016

Måske flere penge til politiets relationsarbejde og andre indsatser i de udsatte boligområder. Regeringen vil fortsætte stramninger i forhold til indvandreres overførselsindkomster

 

Finansminister, Claus Hjort Frederiksen, har tirsdag fremlagt regeringens forslag til finanslov for 2017. Det skete to timer efter, at statsminister, Lars Løkke Rasmussen, på nyskabelsen regeringen.dk med, fremlagde regeringens 2025-plan, ”HELHEDSPLAN – FOR ET STÆRKERE DANMARK”.

 

Størsteparten af pressemødet blev da således også på finansministerens eget initiativ en længere uddybning af 2025 planens indhold og finansiering.

 

Undervejs kom en række ting frem, der var af klar almen interesse.

 

Nyt ejendomsskattesystem
Ifølge ministeriets egne beregninger vil en LO-familie med to børn i eget hus som følge af regeringens helhedsplan i 2025 få 15.100 kroner mere til sig selv i 2025. Det vil den få som konsekvens af blandt andet nyt jobfradrag, pensionsbonus og afskaffelse af pso-afgiften.

En tilsvarende familie i lejebolig vil få øget deres rådighedsbeløb med 18.100 kroner. Forskellen skyldes især at familien i eget hus i 2021 ifølge helhedsplanen skal have sænket rentefradraget.

 

Mange faktorer der kan ændre på om det er ejere eller lejere, der vinder eller taber er dog fortsat i spil. Eksempelvis meddelte finansministeren, at hele ejendomsvurderingssystemet skal gentænkes. Men det kunne med hans egne ord ikke konkretiseres endnu.

 

Sværere at slippe for integrationsydelsen
Den 1. juli trådte integrationsydelsen i kraft. En betydelig beskæring af rådighedsbeløbet for flygtningefamiliers, dr tidligere var på kontanthjælp. Og regeringen lægger op til yderligere stramninger, for indvandrere, der tidligere var på kontanthjælp.

 

Det foreslås, at det gøres vanskeligere at komme tilbage på kontanthjælp, når man først er på integrationsydelse. I dag kræves det, at man skal have opholdt sig i Danmark i syv ud af de seneste otte år. Regeringen vil derudover kræve at modtageren af integrationsydelse har været i ordinær og ustøttet beskæftigelse svarende til fuldtidsbeskæftigelse i Danmark i sammenlagt to og et halvt år inden for de seneste otte år.

Penge til tryghed
Regeringen vil gerne gøre noget for trygheden. Derfor kan politi forsvar søge fra en pulje på årligt 800 millioner til tryghedsskabende indsatser. Her er der muliggvis en lomme, hvor politiet kan hente ressourcet til det relationsarbejde, etaten i øjeblikket ikke mener at have tid til i de udsatte boligområder. Derudover foreslås der årligt bevilliget 70 millioner kroner til bekæmpelse af ungdomkriminalitet.

 

Endelig er det værd at nævne, at der foreslåe oprettet en pulje til øget livskvalitet og selvbestemmelse på plejehjemmene på 180 mio. kr. årligt.