Foto: Mennesker i Fokus

Foto: Mennesker i Fokus

Alternativt undervisningsforløb skaber venskaber og bryder sociale mønstre

30. aug 2016

Fokus på kreativitet og praktiske kundskaber kan øge elever fra socialt udsatte boligområders lyst til at gå i skole. Et samarbejde imellem områdets boligsociale medarbejdere og Charlotteskolen skaber gode resultater.

 


Hvis man skifter klasselokalet ud med en bakketop og giver eleverne ansvaret for at idéudvikle, designe og bygge en junglebane i fællesskab, kan det forbedre trivslen i boligsocialt udsatte områder. Det viser en ny evaluerende rapport foretaget af Center for Boligsocial Udvikling efter et forsøg i efteråret 2015 med en årgang 6. klasser på Charlotteskolen i Charlottekvarteret vest for København.

 

Anne Maria Foldgast er specialkonsulent hos Center for Boligsocial Udvikling og har lavet den evaluerende rapport, og hun fortæller, at det er nogle positive resultater, de har fået ud af forløbet.

”Man kan få rigtig meget ud af det samarbejde, fordi vi tænker, at de boligsociale medarbejdere har noget andet at byde ind med i forhold til børn og unge, fordi de kender dem på en anden måde, men vi anbefaler, det sker i tæt samarbejde med skolen.

Anne Maria Foldgast

”Det adskiller sig fra andre projekter imellem skoler og helhedsplaner, da det er et ret stort projekt. Typisk er det samarbejde, man ellers ser over enkelte temaaftener. Her har man taget eleverne ud i tre uger – så det er et reelt undervisningsforløb. Vi har ikke set andre steder, hvor man laver det i så stor skala,” fortæller Anne Maria Foldgast.

 

Styrker trivsel og det faglige niveau
Indsatsen har øget trivslen for eleverne i klassen generelt. Der er en positiv tendens til, at eleverne efter indsatsen er mindre ensomme, og de er blevet gladere for deres klassekammerater, står der i rapporten fra Center for Boligsocial Udvikling. Formålet med projektet er, at det blandt andet skal styrke børns trivsel og faglige niveau i socialt udsatte boligområder.

 

I den nationale undersøgelse af trivsel i folkeskolen (fra 2015) er Charlotteskolen placeret som nummer 1.182 ud af 1.238 skoler i forhold til den sociale trivsel. Børnene svarer på en trivselsundersøgelse før og efter det alternative undervisningsforløb, og resultatet er overvejende positive. Flere af eleverne oplever, at ved at skabe noget og løse opgaver i fællesskab har eleverne ikke blot fået erfaring med demokratisk deltagelse, men også blevet bedre til at agere som demokratisk medborger.

Brug af andre fagligheder og læringsrum har haft en positiv effekt på flere af eleverne.

 

”Man kan få rigtig meget ud af det samarbejde, fordi vi tænker, at de boligsociale medarbejdere har noget andet at byde ind med i forhold til børn og unge, fordi de kender dem på en anden måde, men vi anbefaler, det sker i tæt samarbejde med skolen,” forklarer Anne Maria Foldgast.

 

Tillidsfulde elever
Anders Hagedorn er projektleder hos Den Boligsociale Helhedsplan i Charlottekvarteret og en af tovholderne på projektet, og han er enig. De har samarbejdet med skolen i otte år, og han fornemmer klart, at sådanne projekter skaber vennegrupper på tværs af årgangen. Derudover går eleverne på Charlotteskolen og spørger, hvornår det er deres tur til at lave et tilsvarende projekt.

 

”Det her med at introducere en tredje aktør på skolen, som også har sin egen identitet i kvarteret, giver os en fordel i forhold til lærerne, som er mere udfordret og fastlåst i en rolle. Vi er mere frie i vores rolle pædagogisk, når vi arbejder med eleverne,” fortæller Anders Hagedorn.

 

Derudover lærer de også eleverne bedre at kende, så de er mere tillidsfulde, når de deltager i andre projekter med helhedsplanen.

 

Lokal social forandring
Anders Hagedorn ser også en fordel i forhold til lokale virksomheder, fx de håndværkere, som også deltager i projektet.

 

”Virksomhederne bliver trukket ind, og de har ligeså mange fordomme om området her. Men de ser en masse friske unge, der måske kunne være klar på at komme i lære eller praktik hos dem senere.”

 

Anders Hagedorn vil helt sikkert anbefale, at man laver tilsvarende projekter i andre socialt udsatte boligområder:

 

”Det vigtigste er at se et området her som en del af lokalområdet. Almene sociale boligområder kan være med til at katalysere lokal social forandring. Der er masser af potentiale, og det her er et godt eksempel,” fortæller Anders Hagedorn.