Foto: Colourbox

Foto: Colourbox

Leder: Deleøkonomi blomstrer

28. apr 2016

Flere boligområder får således også egne butikker, delebørser med mere. Det er institutioner, der ikke kun gør en forskel for økonomien. Det gør også en forskel for afdelingens sociale liv – et sted, man mødes. Dermed er det også en vej til fremme af integration.

 


GENBRUG ER TREND … Det er godt for økonomien, det er godt for miljøet, og det er godt for den sociale sammenhængskraft.

Vores beboere er de absolut mest trendy i Danmark. Det er i hvert fald dem, der køber mest genbrug. Det fremgår af en undersøgelse, A&B Analyse har lavet til indblik på side 18-25.

 

Mange af de almene beboere handler i genbrugsbutikker. Det kan ses som -udtryk for, at vores -beboere er trendy og rummelige i forhold til miljøet og går ind for -solidaritet, men også, at de har behov for det. For 45 procent af vores beboere gør indkøb i genbrugsbutikker det nemmere at få husholdningsbudgettet til at slå til, viser undersøgelsen.

 

Stadig flere og flere boligområder får således også egne butikker, delebørser med mere. Det er institutioner, der ikke kun gør en forskel for økonomien. Det gør også en forskel for afdelingens sociale liv – et sted, man mødes. Dermed er det også en vej til fremme af integration.

 

Det giver dem, der passer butikkerne mere indhold i tilværelsen. Det uanset om de passer den frivilligt, eller de er ansat i et skånejob eller almindelig ansat.

 

Der vokser også socialøkonomiske virksomheder op, der udretter alt fra madlavning til cykelreparationer, håndarbejde m.v. Fælles for virksomhederne er, at de skal hænge økonomisk sammen, men fokus er på den sociale bundlinje. De giver mere liv og aktivitet i boligområdet, sikrer mere indhold i tilværelsen for dem, der arbejder i virksomhederne, og kan også være et springbræt ud til det øvrige arbejdsmarked. Slutteligt vil jeg lige minde om nabobørsen.dk. Det er en landsdækkende delebørs, som vi har udviklet.

 

Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation har også vist interesse, og nu udbredes den også i andelsboligforeningerne. Skal man bruge et stykke værktøj eller lignende, er der måske en i nabolaget, der har det.

 

I grunden er det ikke så overraskende, at de moderne trends i deleøkonomien både udvikles og udleves i praksis i de almene boliger. Der er åbenlyse økonomiske fordele for den enkelte, og grundlæggende er den almene lejebolig jo et udtryk for en deleøkonomi.

 

Det er vigtigt, at vi også indlæser den almene boligform i de fremtidige trends.

 

Boligen nr. 5 - 2016

Læs hele Boligen