Foto: Folketinget

Foto: Folketinget

"Ikke alle gode ideer er udtænkt på slotsholmen"

23. okt 2015

Den ny minister for blandt andet almene boliger hedder Inger Støjberg. Hun er ved at være klar til at dreje blikket fra flygtningestrømme i Europa lidt mere i retning af boligpolitikken. Også fordi det giver god ­mening at tænke integration og boligpolitik sammen.

Inger Støjberg er den 32. minister for boliger på 68 år. Og hun har langt fra kun ansvar for boligpolitikken. Faktisk er det 14 år siden, at Danmark sidst havde en minister, som kun havde boligpolitikken som ressortområde – det var Lotte Bundsgaard, som kunne kalde sig boligminister i Poul Nyrups regering.

Nu er Boligen mødt op for at lave et velkomstinterview med en ny minister for femte gang på otte år.


”Havde det været skatteministre, så havde I haft mere travlt. Man kan kom--me hurtigere ud, end man regner med,” udbryder Inger Støjberg med et smil.

Hun er 42 år og minister for udlændinge, integration og boliger. Og selv om ministeriets navn kan antyde, at boligpolitikken er hæftet på som et lidt tilfældigt appendiks, så virker Støjberg overbevisende, når hun forsikrer, at det ingenlunde er tilfældet. Hun har imidlertid haft andre, store emner at tage stilling til i de første -måneder af ministertiden, men …


”… det med boligpolitikken har fyldt for lidt indtil videre. Det har jo været på grund af den flygtningesituation, vi har været i,” erkender hun, straks interviewet går i gang.

De almene boliger har dog en central rolle, også når vi taler om flygtningestrømmene i Europa:


”Jeg er helt sikker på, at almene boliger kommer til at spille en rolle, men kommunerne skal jo være uhyre opmærksomme på, hvordan de boligplacerer de mennesker, der har fået asyl. Vi gør os en del umage, når vi laver en kommunefordeling af flygtningene, som har opnået asyl i Danmark. De skal helst placeres uden for de meget tunge områder – det vil sige de områder, som i forvejen har mange indvandrere og flygtninge. Simpelthen for at sikre, at integrationen bliver bedst mulig. Derfor skal København og nogle af omegnskommunerne slet ikke modtage nogen, mens nogle af de mindre kommuner vil skulle modtage en hel del. Når man boligplacerer disse mennesker, skal det være steder, hvor trykket ikke er så stort, så vi kan gøre mest muligt for at få dem integreret. Jeg er jo af den opfattelse, at når man kommer hertil og får asyl, så skal man også blive en del af det danske samfund.”


Da vi fortalte i BL’s bestyrelse, at vi skulle interviewe dig, sagde Ulla Holm, som er direktør i Bomiva i Skive, at hun har 70 rækkehuse stående tomme i Sallingsund og Spøttrup, og hun vil rigtig gerne hjælpe med at huse nogle flygtninge.


”Meget gerne. Og det har jo vist sig igennem den seneste tid, at der jo er en meget stor vilje blandt danskere til at gøre en indsats. Jeg er slet ikke i tvivl om, at hvis flygtninge kommer ud i mindre samfund, så bliver det en del af fællesskabets opgave at sikre, at de familier, der kommer til, skal blive en del af lokalsamfundet. Det har jeg set mange gode eksempler på. Helt lavpraktisk ser mange det jo også som en kæmpestor fordel, at der kommer mere liv, der kommer et anderledes liv, der er drenge, der kan gå ind på fodboldholdet, der er børn, der kan komme i daginstitution, den lille håndværksmester kan få noget arbejdskraft ind, ligesom at omsætningen hos købmanden vil stige. Dén form for integration er virkelig, virkelig god.”


Det passer vel også godt med, hvor der er tomme almene boliger?


”Ja, og hvor det måske er knap så dyrt at få en bolig.”


Stort udspil i vente
Inger Støjberg har tidligere som beskæftigelsesminister arbejdet med problemerne i udsatte boligområder:


”Det var, da vi flyttede jobcentre ud, så man ikke nødvendigvis blev indkaldt til en samtale, men hvor man kunne komme og få en samtale med en jobkonsulent. Det var primært min andel i den ghetto-indsats, vi gennemførte dengang.”


Men nu påtænker Støjberg og regeringen et større politisk udspil. Det ligger dog ikke lige om hjørnet:


”Vi er så småt – og det er nok med streg under småt – gået i gang med at udtænke det.”


En stor del af integrationsarbejdet i de almene boligområder sker via boligsociale projekter støttet af Landsbyggefonden. Hvordan ser du på de indsatser?


”Når jeg og regeringen kommer med vores udspil, vil det i høj grad være en større indsats omkring ghettoer. Og fordelen, ved at integration og bolig ligger sammen, er, at nogle af de områder, hvor vi har de største integrationsproblemer, det er i nogle af de her almene boligområder. Så det er meget bevidst, at integration og bolig er blevet lagt i samme ministerium, selv om mange har reageret ved at sige: Det var godt nok mærkeligt. Og man skal være opmærksom på, at vi også har fået en del fra Beskæftigelsesministeriet med over også for at have fokus på rekruttering af arbejdskraft. Vi skal have samtænkt hele området. Og når vi kommer med vores udspil på et senere tidspunkt, så er alt i spil.”


Det gælder så også Landsbyggefondens indsats?


”Ja, og alle gode ideer skal også i spil. Og vi skal have de almene boliger med i den indsats. Nu er det jo et integrationsministerium, så det ville da være underligt, hvis vi ekskluderede nogen.”


Der bor alle typer mennesker i de -almene boliger, men der er en overrepræsentation af fx folk med anden etnisk baggrund og folk med lave indkomster. Skal den almene sektor også fremover være et sted for alle typer mennesker?


”Det ér jo allerede en sektor for mange mennesker, som ikke kan finde fodfæste i en privat bolig. Så man vil jo nødvendigvis se en overrepræsentation af mennesker, som står uden for arbejdsmarkedet. Men som du siger, så er det et sted, hvor alle typer mennesker bor, og derfor vil almene boliger komme til at spille en rolle i forhold til integrationen. Og jeg ved godt, at tallene viser, at det på flere områder går den rigtige vej. Uddannelsesmæssigt, især i forhold til gymnasiet og i forhold til kriminalitet. Den udvikling skal vi helst skubbe mere på. Og jeg er helt oprigtigt interesseret i, at vi gør det sammen. Det er ikke noget, som I kan løfte alene – det er heller ikke jeres opgave. Og det er heller ikke noget, som jeg kan løfte alene. Der skal rigtig mange gode kræfter ind over.”
 


Vigtig politiindsats
Noget, som ikke direkte ligger i Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet, er ansvaret for indgåelsen af det ny politiforlig. Ved det sidste forlig blev der bevilget 242 millioner kroner til en ekstraordinær indsats i de udsatte boligområder. Forliget skal fornys, og vil Inger Støjberg blande sig for at få fastholdt denne indsats?


Hendes svar er både diplomatisk og engageret:


”Nu er det jo min overbo (Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet ligger på etagen under Søren Pinds Justitsministerium, red.), som jeg har så mange problemer med. Han støjer og synger. I ved, hvordan det er i etagebyggeri … nå, spøg til side … jeg var for nylig i Gellerup, og der er ingen tvivl om, at fx de unge betjente ude i boligområderne gør en kæmpestor forskel. De var på fornavn med alle knægtene, som måske var lige på kanten til at blive nogle rødder. Til gengæld fik de en helt anden respekt, når de også kunne spille fodbold med betjentene. Og jeg kunne sagtens også mærke, hvordan betjentene gik op i det, som måske også ligger ud over det, som de er ansat til – nemlig den menneskelige del, som man ikke kan betale sig fra. Men den bærer de med sig, de har lysten til den slags arbejde. Det betyder virkelig noget. Og så det at få åbnet ghetto-områderne mere op, ligesom lys og stisystemer virkelig kan gøre en forskel.”


Du tænker på hele den kriminalitetsforebyggende indsats?


”Ja, for at få flere til at benytte områderne. Jo flere som bruger dem, jo mindre kriminalitet.”
 


Grundkapital og planlov
Politiforliget venter forude, mens der allerede er indgået en kommuneaftale, som også indeholder elementer, som har stor betydning for den almene sektor i Danmark. Blandt andet er grundkapitalen fast på ti procent helt frem til og med 2018.


Det gør det alt andet lige lettere at bygge nye almene boliger. Hvordan ser du på udviklingen? Skal vi fastholde, at der skal være almene boliger også i byområderne?


”Der er områder, hvor det er svært at leje ud, og der er områder, hvor det er svært at skaffe billige boliger. Og det har overrasket mig, hvor svært det er at finde den balance. Politisk kan man styre det et stykke af vejen, men man kan ikke fuldstændigt styre udviklingen på den front. Så jeg er blevet pinligt bevidst om, hvor differentieret situationen er, alt efter hvor man er henne i landet. Hvilke byer og hvilke bydele man befinder sig i.”


Regeringen og de borgerlige partier har jo bebudet, at man vil rulle den ændring af planloven, som blev vedtaget under den forrige regering, tilbage. Hvis man har et ønske om at kunne lave blandede byområder, kommer du så med nogle andre redskaber, som kan sikre dette?


”Nu har vi jo ikke spillet ud endnu, men det kommer. Og du har fuldstændig ret i, at de borgerlige partier samstemmende sagde, at man ville rulle planloven tilbage. Om der er andre styringsredskaber, der kan komme i spil, det skal jeg da overveje – men umiddelbart er det da det stærkeste styringsredskab.”
 


Hvad forventer vi af hinanden
Undervejs i interviewet understreger Inger Støjberg flere gange, at det er vigtigt, at man kan finde ud af at samarbejde om at finde gode løsninger. Som hun siger:

”Ikke alle gode ideer er udtænkt på Slotsholmen.”

Vi har flere hundrede boligsociale aktiviteter rundt om i landet. Nogle mere succesfulde end andre. Har du ikke lyst til at se nogle af dem?


”Jo, det vil jeg gerne! Jeg vil gerne se, både noget der virker, og noget der ikke har virket. For som minister bliver man ofte udsat for, at man altid bliver præsenteret for et glansbillede. Man kommer ind ad fordøren og ser alle de gode ting, men det kan også være godt at komme ud i bryggerset og se al rodet. Men nu har I en opgave – at finde noget, jeg kan se. Og jeg er ikke sart.”


Har du et budskab til de ansatte og de valgte i de almene boliger?

”Ja, det er, at vi alle sammen har et ansvar. Og det ansvar handler også om at tydeliggøre, hvad vi forventer af hinanden. Fx da de unge gik over gevind i Vollsmose, og beboerne sagde fra over for dem, da påtog de sig et meget vigtigt ansvar. Man sagde fra, man sagde, at man ikke ville finde sig i det – og man tog på en måde området tilbage. Jeg har også et ansvar. Det er jeg udmærket klar over. Og jeg ved godt, at når man siger noget som minister, så kan det opfattes som svulstigt og meget voldsomt. Derfor har jeg et ansvar for at vise stor respekt for det arbejde, som bliver udført rundt omkring i den almene sektor.” 

Boligen nr. 11 - 2015