Foto: Colourbox

Foto: Colourbox

Lærerforening: Forældres økonomi har ikke betydning for trivsel

17. nov 2015

En ny undersøgelse viser at folkeskoler, hvor eleverne har rige forældre, har bedre trivsel, end skoler hvor forældrene er fattige. Men det er skolernes økonomi – ikke forældrenes – der har betydning, mener Danmarks Lærerforening. 

 

Slagsmål, mobning og dårlig stemning. Det er hverdag på en del af landets folkeskoler, men en ny trivselsundersøgelse fra Statens Institut for Folkesundhed, som Ugebrevet A4 har analyseret, viser, at det i højere grad er hverdag på de skoler, hvor elevernes forældre har en lav indkomst.

 

Undersøgelsen bygger på besvarelser fra cirka 470.000 elever, og den viser blandt andet, at eleverne på de skoler, hvor over halvdelen af forældrene har en indkomst under 350.000 kroner om året, trives dårligst. De svarer i hvert fald negativt på 13 ud af 15 spørgsmål om social trivsel.  Skoler, hvor over halvdelen af forældrene tjener over 500.000 kroner om året, klarede sig bedst i undersøgelsen.

”Selvfølgelig spiller elevernes sociale baggrund en rolle i trivslen, men det vil også have en effekt, hvis en kommune med en god økonomi, satser nogle penge på at skabe god trivsel på skolerne i de udsatte områder. De skoler vil i hvert fald klare sige bedre end tilsvarende skoler, som ligger i kommuner med en dårlig økonomi.”

Bjørn Hansen, formand for skole- og uddannelsespolitisk udvalg i Danmarks Lærerforening.

Men den forskel skyldes skolernes økonomi, og ikke forældrenes, mener Danmarks Lærerforening.

 

”Det, undersøgelsen fortæller, er, at de steder, hvor der bor forældre med gennemsnitlig høj indkomst, vil sandsynligvis også være i en kommune, der bruger flere ressourcer på folkeskolen. Nogle steder som Odsherred og Lolland har kommunerne ikke den samme skatteindkomst og dermed heller ikke samme mulighed for at bruge penge på folkeskolen,” siger Bjørn Hansen, formand for skole- og uddannelsespolitisk udvalg i Danmarks Lærerforening, til blboligen.dk.

 

Udsatte boligområder kan få bedre trivsel

 

Hvis kommunerne afsætter flere penge til folkeskoler, vil det smitte af på den tid, som lærerne skal bruge på undervisning fremfor forberedelse, og hvis lærerne skal bruge mindre tid på at undervise, vil de have mere tid til at fokusere på elevernes trivsel, argumenterer Bjørn Hansen.

 

Med til den argumentation følger også, at skoler i samme kommune bør have samme mulighed for at skabe god trivsel. Udsatte boligområder som Gellerup og Vollsmose, der ligger i kommuner, der også har borgere med høje indkomster, vil derfor kunne profitere af kommunens gode økonomi.

 

”Selvfølgelig spiller elevernes sociale baggrund en rolle i trivslen, men det vil også have en effekt, hvis en kommune med en god økonomi, satser nogle penge på at skabe god trivsel på skolerne i de udsatte områder. De skoler vil i hvert fald klare sige bedre end tilsvarende skoler, som ligger i kommuner med en dårlig økonomi,” siger Bjørn Hansen.

 

”Det er det lys, man skal se det i,” siger han.

 

Og selvom det er vigtigt nok i sig selv, at eleverne har det godt, kan en dårlig trivsel også have effekt på deres læring.

 

”Der er undersøgelser fra både ind- og udland, der viser, at god trivsel også giver god faglighed. Derfor er det ekstra vigtigt, at skolerne har penge nok til sikre dette,” siger Bjørn Hansen.