Indblik

Foto: Alex Tran

Foto: Alex Tran

Indblik: Beboernes politi plejer netværket

01. maj 2015

Over 80 nationaliteter er repræsenteret blandt beboerne i Vollsmose. Mange af dem kommer fra steder i verden, hvor det ikke er en naturlov, at politiet er de ærliges ven og støtte.

 

Gensidig mistillid skal i en målrettet proces forvandles til tillid imellem beboerne i Danmarks største almene boligområde og deres politi. Processen er nået så langt, at beboere ved enkelte lejligheder spontant har samlet sig for at klappe af politiet, når de er rykket ind i bydelen for at løse utryghedsskabende problemer.

Bag forvandlingen står selverkendelse og begavet charmeoffensiv.

 

Dem imod os

Tidligere rykkede politiet nødigt ind i Vollsmose, med mindre man kunne samle fire politibiler. Sendte man kun én, blev den plastret til med sten, mens betjentene sad i den. Forlod betjentene bilen for at foretage en politiforretning, kunne de være nogenlunde sikre på, at den ville være skilt ad, når de vendte tilbage. Efterforskede man, hvem der stod bag hærværket, stod beboerne ikke i kø for at fortælle det.

 

”Det var ikke nødvendigvis frygt for repressalier, der tilbageholdt beboerne. Der var blandt beboerne generelt dyb mistillid til os. Og den var langt hen ad vejen gengældt af politiet. Det var dem imod os.”

 

Den ærlige indrømmelse kommer fra lederen af den lokale politistation i Vollsmose, Per Franck.

Den kendte meningsdanner og socialrådgiver, Asmaa Abdol-Hamid, er ansat af Odense Politi som ambassadøren, der bryder isen til de forskellige netværksgrupper, som politiet nu har fået et langt bedre forhold til i Vollsmose. Her ses hun i samtale med direktøren for Fyns Politi, Poul Løhde

Selverkendelsens process

Situationen var uholdbar. Respekten for politiet blandt  både beboere og kriminelle var yderst beskeden. Det samme var politiets kontrol over situationen. Dårligdommene kulminerede, da 60-80 unge mænd den 21. august 2012 om aftenen, bevæbnet med køller, forlod en Eid-fest i Vollsmose for at angribe skadestuen på Odense Universitetshospital.

 

Målet med angrebet var selvjustits på en person, de mange – i tydelig ukontrollabel vrede – mente havde gjort sig skyldig i en voldsforbrydelse.

 

”Begivenhederne på Odense Universitetshospital var en alvorlig øjenåbner for os. Noget måtte ske,” siger direktøren for Fyns Politi, Poul Løhde.

 

”Vi analyserede, hvad vi plejer at gøre. I den proces hæftede vi os ved, at vi i det daglige politiarbejde udelukkende beskæftigede os med den gruppe, der er – eller er mistænkt for at være – kriminelle. Vi henvendte os aldrig til den store flertalsgruppe, som ikke var eller havde til hensigt at komme på kant med loven. Og hvis vi gjorde, kunne det være, fordi vi fejlagtigt antog dem for at være på den forkerte side af loven, hvorved de i tilgift risikerede en hård behandling. Det stod os klart, at politiet hverken blandt de få kriminelle eller de mange andre beboere i bydelen høstede respekt og tillid – tværtimod,” fortsætter politidirektøren.

Stille og roligt blev det klart for nøglepersonerne i Vollsmosesamfundet, som vi knyttede til vores netværk, at vi har fælles interesser – at vi, bortset fra de kriminelle, er alles politi. For at vise, at vi også har tillid til vores netværk, begyndte vi op til specielle aktioner på forhånd at fortælle dem, at vi snart rykkede ud for at gøre noget ved det eller det problem.

Per Franck

Tillid til politi er ikke en naturlov

Et af de specielle forhold, politiets analyse afdækkede, var, at mange af de mennesker, som lever i Vollsmose, ikke som udgangspunkt er opdraget og opvokset med viden om, at politiet er en ven og støtte.

 

Blandt Vollsmoses beboere, der repræsenterer over 80 forskellige nationaliteter, kommer mange fra en baggrund, hvor der heller ikke er grund til det. Steder, hvor korruption bestemmer, hvilken retning politiets efterforskning rettes. Steder, hvor politiet er magthavernes undertrykkere, og tortur og andre voldelige overgreb er blandt de værktøjer, politiet ynder at benytte.

 

Charmeoffensiven

”Skulle vi videre, måtte vi vinde beboernes tillid – få dem til at forstå, at vi er en anden slags politi. Vi kortlagde de 10.000 beboeres netværk, der blandt andet tæller masser af hjemstavnsforeninger; syriske, palæstinensiske, tyrkiske med flere. Vi opsøgte lederne, præsenterede os og fortalte om vores arbejde. Hvem det var, vi gerne ville have fat i, og vi fortalte ærligt om de problemer, vi havde med at løse vores opgaver i området,” fortæller Per Franck, der er leder af lokalpolitistationen i Vollsmose.

 

”Stille og roligt blev det klart for nøglepersonerne i Vollsmosesamfundet, som vi knyttede til vores netværk, at vi har fælles interesser – at vi, bortset fra de kriminelle, er alles politi. For at vise, at vi også har tillid til vores netværk, begyndte vi op til specielle aktioner på forhånd at fortælle dem, at vi snart rykkede ud for at gøre noget ved det eller det problem. Efterhånden, som vi løser problemerne, får nøglepersoner og dermed også beboerne større tillid til os. Det er jo også deres problemer, vi løser," fortsætter han.

 

”Forholdet er blevet så meget bedre, at vi ved enkelte lejligheder har oplevet, at folk tager imod os med klapsalver, når vi rykker ud for eksempelvis at stoppe en utryghedsskabende gruppe. Det er dejligt for os og et vigtigt signal til banditterne.”

Forskellen mærkes også af beboerne

En af dem, som udgør politiets nyetablerede netværk i bydelen, er Gaith Bahij, som er repræsentant for Dansk/Arabisk Kultur- og Kendskabsforening.

 

”Det nye politi er en stor gevinst. Folk opfatter dem ikke længere i samme grad som dem og os. Det gør en klar forskel,” siger han.

 

Også beboerdemokratiet bekræfter politiets nye stil og hilser den velkommen.

 

”Tidligere kunne man få tilråb som ”politistikker”, hvis nogen så, at man snakkede med politiet. I dag snakker alle med dem,” fortæller Ingelise Pedersen, der er afdelingsformand i Birkeparken, hvor hun har boet i 37 år.

 

Lokalt forankret politi

I modsætning til tidligere, hvor det var forskellige betjente, der patruljerede i området, kender beboerne nu de betjente, som opererer i området. En væsentlig del af dem er forankret i bydelens egen politistation.

 

”Skal beboerne for alvor føle, at vi er deres politi, skal de kende os. Vores betjente færdes i områderne, hvor de snakker med både børn, unge og voksne. Det er en linje, vi fremadrettet vil udvikle endnu mere. Vi leger med tanken om at lade faste betjente være ansvarlige for bestemte blokke. De skal kende problembørnene. Og de skal kende problembørnenes familie, så de kan tage problemerne op med dem. Familierne og naboerne skal omvendt også kunne tage problemerne op med deres betjent,” fortæller Per Franck.

 

Et langt og sejt træk

Ændringen i taktik og adfærd har ikke fjernet al kriminalitet og alle problemer i den store bydel.

 

”Det er ikke sådan, at vi på nuværende tidspunkt kan prale af, at det har ændret alle kriminalitetsstatistikkerne for området i en positiv retning. Det forhold, at en del af beboerne får større tillid til os, bringer jo også flere ting frem i lyset,” forklarer han.

 

Politiets nye taktik er paradoksalt nok udfordret af Rigspolitiets tryghedsindeks. Af tallene for 2014 fremgår et lille fald på godt en procent i antallet af beboere, der erklærer, at de har tillid til politiet, i forhold til året før. 77,5 procent af beboerne i Vollsmose meddelte i 2014, at de har tillid til deres politi.

 

Politiet kan omvendt glæde sig over, at antallet af beboere, der meddeler, at de ikke har tillid til politiet, er faldet fra 20 til 16 procent. Gruppen af beboere, der har svaret ved ikke, er steget tilsvarende. 

 

Boligen nr. 5 - 2015

Politiet bliver nærpoliti

Indblik: Et politimæssigt kvantespring
Indblik: Politiets arbejde i udsatte boligområder

Boligen har igennem opinionsinstituttet A&B Analyse stillet boligorganisationerne bag de 31 områder, der er opført på Rigspolitiets liste over udsatte boligområder, en række spørgsmål.

Indblik: Beboernes politi plejer netværket

Over 80 nationaliteter er repræsenteret blandt beboerne i Vollsmose. Mange af dem kommer fra steder i verden, hvor det ikke er en naturlov, at politiet er de ærliges ven og støtte.

Indblik: Fædre og politi fik styr på de unge

Vestegnens tidligere berygtede boligafdeling er blevet kommunens mest fredelige, fortæller det lokale politi.

Indblik: Fra hærværk til tryghed

Nærbetjenten Jakob har været med til at gøre Akacieparken til et af Valbys rolige og trygge boligområder.

Indblik: Lang vej endnu

Det eksisterende politiforlig udløber med udgangen af i år. Skal den positive udvikling i de udsatte områder fastholdes, kræver det ifølge BL’s formand, Palle Adamsen, at der også i fremtiden afsættes penge til et engageret lokalt politi, der kan bakke op om de kommunale og boligsociale indsatser.