Foto: Jens Bach

Foto: Jens Bach

Indblik: Stærkt samarbejde med skolerne

01. jun 2015

Når de ansatte i boligområderne skal hjælpe unge, der mistrives, bliver den lokale skole ofte prioriteret, når der skal laves boligsociale samarbejder.  

 

Med den nye folkeskolereform, der har forlænget skoledagen, tilbringer de unge størstedelen af deres tid i skolen. Derfor er det vigtigt, at boligområderne har et godt samarbejde med den lokale skole, hvis de opdager, at en af de unge i området har mistrivselsproblemer.

 

Den boligsociale indsats skal også indgå i skolen. Kigger man på, hvordan det går med netop dette samarbejde, ser det godt ud. Tre ud af fire boligområder har nemlig et konkret, formaliseret samarbejde med den lokale skole. Det viser en undersøgelse, som A&B Analyse har foretaget for Boligen, blandt 27 af de boligområder, som står på Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikters liste over udsatte boligområder. Det er driftsledere, forretningsførere og boligsociale medarbejdere, der har svaret på undersøgelsen.

 

”Siden 2007 har skole og klub været en central samarbejdspartner og meget synlige i boligområdet,” fortæller driftsleder i Domea Carsten Pedersen i undersøgelsen.

 

Samarbejdet med skolen foregår ofte igennem en lokal helhedsplan, SSP-samarbejder eller et uformelt samarbejde i direkte kontakt med skolen.

Skolen prioriteres

 

Undersøgelsen viser også, at folkeskolen ofte prioriteres, når det kommer til boligsocialt arbejde i boligområderne. Blandt de boligområder, som har observeret en eller flere unge i den skolepligtige alder, der mistrives, har godt tre ud af fem taget kontakt til den lokale folkeskole for at informere dem om problemet. Det viser, at skolen altså er en af de institutioner, som boligområderne oftest tager kontakt til, ud over kommunen, i forhold til de unges mistrivsel.

 

Typisk tager boligområderne kontakt til både den lokale skole og kommunen samtidig. Ud over skolen og kommunen har boligområderne også andre hyppige kontakter. Blandt andet lokale fritids- og idrætsklubber kan styrke den boligsociale indsats.

 

Faste kontaktpersoner

Hvis man ofte oplever mistrivsel eller ofte har mange samarbejder kørende på én gang, kan det hjælpe meget at have en fast kontaktperson, som kender de ansatte i boligområdet godt. Undersøgelsen viser, at godt halvdelen af boligområderne har sådan en kontaktperson.

 

”Vi har faste kontaktpersoner, som vi samarbejder med på de to skoleafdelinger. Både når det handler om overordnede fælles tiltag og udfordringer med enkeltpersoner,” fortæller Jane Findahl, der har været projektleder i det boligsociale samarbejde i Korskærparken i Fredericia, i undersøgelsen.

 

I visse tilfælde fungerer samarbejdet også den anden vej – fx i området Saltumvej i Aalborg Øst, hvor boligområdet nogle gange bliver kontaktet, hvis skolen har en elev, der er blevet skoletræt, så der kan sættes ind.

Der bliver fulgt op på sagerne

Mange boligområder har altså et godt samarbejde med den lokale folkeskole, når det kommer til at hjælpe unge, der mistrives. Men kontakten hjælper kun, hvis skolen reagerer på boligområdets henvisning og tager hånd om sagen. Ifølge undersøgelsen sker det også det meste af tiden.

 

Tre ud af fire boligområder svarer, at deres lokale skole tager godt imod deres henvisning og følger op på sagen med den unge, så de kan få hjælp både i og uden for skolen.

 

__________________________

OM UNDERSØGELSEN: Stadig plads til forbedring

Det går generelt godt med samarbejdet imellem boligområderne og de lokale folkeskoler. Men omkring 60 procent af boligområderne mener ikke, at skolerne er blevet mere udadvendte i området efter folkeskolereformen.

 

På vegne af Boligen har A&B Analyse kontaktet skolelederne i skolerne i netop disse områder for at få en kommentar til dette.

 

Stort set alle skolerne svarer, at de ikke kan forstå, at boligområdet ikke mener, at de er blevet mere synlige. De mener selv, at de har haft et meget godt samarbejde med boligområderne, både før og efter reformen og både på ledelsesplan og på det praktiske plan.

 

Knap en tredjedel af skolerne peger også på, at folkeskolereformen kun har været indført i trekvart år. At implementere en reform af den størrelse tager tid – og derfor er skolerne nødt til at få det interne samarbejde til at fungere først, før de kan sætte gang i det store eksterne samarbejde.

 

Enkelte skoler svarer ærligt, at de simpelthen ikke prioriterer samarbejdet med boligområdet – eller ikke kan se, hvad hverken de eller området skulle få ud af et samarbejde.

 

Skolerne påpeger også, at de ud over boligområdet også skal samarbejde med andre parter – fx erhvervslivet, fritidsklubber og forældrene – og det betyder for nogle skoler, at boligområdet nedprioriteres.

Fakta

Har boligområdet et formaliseret samarbejde med skolen?

 

JA 74,1%
NEJ 25,9%

 

Figuren viser, hvor stor en andel af boligområderne i procent
der henholdsvis har eller ikke har et formaliseret samarbejde
med den lokale skole.

____

 

Hvem henvender boligorganisationerne sig til, når de observerer en ung, der mistrives?

 

Kommune 68,2%

Skole 63,6%
Forældre 45,5%
Anden 45,5%

 

Figuren viser, hvor stor en andel af boligområderne i procent
der kontakter henholdsvis kommunen, skolen, forældrene og
andet. De fleste boligområder kontakter to eller flere af de
førnævnte.

___


Har boligområdet en/flere faste kontaktpersoner på skolen?

 

JA 54,5%
NEJ 36,4%
VED IKKE 9,1%

 

Figuren viser, hvor stor en andel af boligområderne i procent
der henholdsvis har, ikke har eller ikke ved, om de har én eller
flere faste kontaktpersoner på deres lokale skole.

 

Samarbejdet efter folkeskolereformen

Indblik: Folkeskolen i boligområdet
Indblik: Stærkt samarbejde med skolerne

Når de ansatte i boligområderne skal hjælpe unge, der mistrives, bliver den lokale skole ofte prioriteret, når der skal laves boligsociale samarbejder.

Indblik: Der skal tætte relationer til

I Fredericia samarbejder skole og boligområde hedt om at nå målene i boligsocial helhedsplan.

Indblik: Boligområde samarbejder på kryds og tværs

I Charlottekvarteret har man i mange år samarbejdet med den lokale folkeskole. At skabe bro imellem institution og civilsamfund er en vigtig opgave for de boligsociale medarbejdere.

Indblik: Fodboldregning hjælper

Abildgårdskolen i Vollsmose bruger folkeskolereformen til at bygge videre på samarbejde, der skaber gode aktivitetstimer.