Foto: Palle Skov

Foto: Palle Skov

Indblik: Der skal tætte relationer til

01. jun 2015

I Fredericia samarbejder skole og boligområde hedt om at nå målene i boligsocial helhedsplan.

 

Det kræver ressourcer og forudsætter gensidig tillid, men når det er sagt, er der på Ullerup Bæk Skolen og i boligområdet Korskærparken i Fredericia enighed om, at begge parter har stor gavn af hinanden, og at man ikke kan løfte hverken boligområde eller skole ordentligt uden et tæt samarbejde.

 

”Det betyder rigtig meget, at vi står sammen om indsatsen. Kun på den måde kan vi tage udgangspunkt i et helhedssyn på børnene og de unge og dermed opnå de resultater, som vi gerne vil,” siger Niels Jørgensen.

 

Han er afdelingsskoleleder i Ullerup Bæk Skolens udskoling, der hedder Afdeling Nørre Alle, og som huser 7., 8. og 9. klasserne. Den rolle har han to års erfaring i at samarbejde med Medborgerhuset, der er en del af den sociale genopretningsplan i Korskærparken.

 

”Der er masser af samarbejdsfelter, men jeg vil gerne nævne lektiecafeen i Medborgerhuset, fordi det er et fremragende tilbud til vores unge. Vi bidrager med en lærer, og de unge fra vores skole får til gengæld et tilbud om at lære en masse efter skoletid,” siger afdelingsskolelederen.

 

Man bruger hinandens fysiske rammer, hjælpes ad med at skabe nye tilbud til børn og unge, og Medborgerhuset skaber kontakt imellem skole og forældre.

 

”Vi vil meget gerne have hjemmene med i skolens aktiviteter,” siger Niels Jørgensen.

 

”Det kan vi opnå  ved at samarbejde med boligområdet. Det fungerer også som afsæt for den udvidede brobygning, der igennem praktikforløb hjælper eleverne med at afklare deres uddannelsesvalg.”

I lektiecafeen i Medborgerhuset er der bedre tid til at lege lærdommen i børnene end der er på skolen.

Møder og kontaktpersoner

Skolen, der i alt har tre afdelinger, blev dannet for knap to år siden og har hele tiden samarbejdet med Medborgerhuset. Før den tid var der også tætte relationer imellem skole- og boligområde, oplyser Jane Findahl, der har været projektleder i det boligsociale samarbejde i Korskærparken, der er en del af Boligkontoret Fredericia.

 

”Så længe, der har været sociale helhedsplaner for området, har der været tætte relationer til blandt andet områdets uddannelsesinstitutioner. Der er blevet gjort meget ud af at fastholde dem, lige fra skitserne til tingene er blevet ført ud i livet. Relationerne er forudsætningen for, at der også sker noget i området, den dag der ikke længere er nogen helhedsplan.” siger hun.

 

Samarbejdet omfatter koordinerende møder hver måned og faste kontaktpersoner på skolerne, hvis man i boligområdet bliver opmærksom på børn, der mistrives. Når det er lykkedes at fastholde samarbejdet trods en turbulent tid med reform på skoleområdet og store renoveringsprojekter i kvarteret, hænger det sammen med den måde, der bliver prioriteret.

 

”Alle niveauer i kommunen fra direktøren på området til den enkelte skoleleder har været inddraget i processen,” siger Jane Findahl.

 

”Og alle har bakket op om helhedsplanens mål. Derfor er samarbejdet kommet til at spille en vigtig rolle.”

Samarbejdet efter folkeskolereformen

Indblik: Folkeskolen i boligområdet
Indblik: Stærkt samarbejde med skolerne

Når de ansatte i boligområderne skal hjælpe unge, der mistrives, bliver den lokale skole ofte prioriteret, når der skal laves boligsociale samarbejder.

Indblik: Der skal tætte relationer til

I Fredericia samarbejder skole og boligområde hedt om at nå målene i boligsocial helhedsplan.

Indblik: Boligområde samarbejder på kryds og tværs

I Charlottekvarteret har man i mange år samarbejdet med den lokale folkeskole. At skabe bro imellem institution og civilsamfund er en vigtig opgave for de boligsociale medarbejdere.

Indblik: Fodboldregning hjælper

Abildgårdskolen i Vollsmose bruger folkeskolereformen til at bygge videre på samarbejde, der skaber gode aktivitetstimer.