Foto: Søren Hytting

Foto: Søren Hytting

Indblik: Et samfund med mindre ensomhed

01. jul 2015

Ensomhed er blevet et vilkår i storbyerne, og det rammer både de ældre og de unge.

 

 

BL har også fokus på ensomhed og er sammen med mange andre organisationer med i samarbejdet ”Folkebevægelsen mod ensomhed”.

 

På Folkemødet havde Ældre Sagen meget fokus på netop ensomhed, blandt andet i en debat om, hvordan man skaber et samfund med mindre ensomhed.

 

Adfærdsdesigner Sille Krukow mener, at man ved at indrette fx boligområder og plejehjem på bestemte måder kan hjælpe med at skabe et møde imellem mennesker.

 

Det kunne fx være, at bordene i plejehjemmet kun har to stole – så man på den måde mødes to og to. Men det handler ikke kun om, at mennesker skal mødes, det skal også være et meningsfuldt møde, mener Mia Arp Fallov, professor ved Institut for Sociologi og Socialt Arbejde, Aarhus Universitet.

 

Hun opfordrer også til, at man i arbejdet imod ensomhed fokuserer på løsningerne og ikke på ensomheden selv.

 

”Ensomhed er stadig et tabu. Skal man bekæmpe ensomheden, er det en god idé at flytte fokus til relaterede emner – som fx besøgsvenner.”

 

____________________________________________________

 

 

TRYGHED I TELTET

Hvad er tryghed, og hvem skaber den?

 

 

Teltet hos Mandag Morgen var langt fra fyldt, men samtalen imellem borgmester i Aarhus, Jacob Bundgaard, Amalie Utzon, landsformand i Ungdommens Røde Kors, og BL’s administrerende direktør, Bent Madsen, Mads Espersen fra Mandag Morgen og Søren Elbek fra Ringkøbing-Skjern Kommunes Byråd trak alligevel nysgerrige til.

 

Det handlede om befolkningens tryghed. Og vi kan nærmest ikke blive mere trygge. 87 procent af borgerne i landet føler sig trygge i deres nærområder. Men forskellen er stor i nærområderne. Hvad kan vi gøre mere?

 

Kodeordet var mere fællesskab. Det er i fællesskab med andre, at man kommer til at opleve konkret tryghed.

 

”Vi skal skabe de gode rammer, så beboerne selv kan tage initiativ og indgå i aktive fællesskaber. I boligområderne skal vi fokusere på bredden og potentialet i stedet for at bore os ned i en negativ spiral, hvor det er de få bøller, der kommer til at sætte dagsordenen for tryghed,” lød det fra Bent Madsen.

 

____________________________________________________

 

 

VI SAMLER OS MED DEM, VI LIGNER

Danmark bliver mere segregeret. Og det sker ikke kun i de områder, som er udpeget til officielle ”ghettoer”.  

 

Houssam Zamzam, bryllupsmusikant med palæstinensisk baggrund, Geeti Amiri, født i Kabul og i dag statskundskabsstuderende og samfundsdebattør, Bjarne Lenau Henriksen, cand.theol. og tidligere chef for Kirkens Korshær, Vakili, cand.scient.pol. og politisk rapper, Anni Kristensen, spejderleder og grillmester i Sønderparken i Holstebro, Mia Holberg Petersen, også fra Sønderparken.

 

Hun indstillede Anni til titlen som ”Årets nabo”, og Flemming Møldrup, livsstilsekspert kendt fra ”Kender du typen”. Alle var de gæster i BL’s Dome inviteret til det journalistiske live-magasin ”Ghettofortællinger”, som et kuld dygtige, unge journalister i firmaet Zetland havde sat i scene for at skabe et mere nuanceret billede af ”ghettoen” – og for at skabe en fest.

 

Temaet for det journalistiske live-magasin var, hvordan Danmark bliver mere og mere segregeret, ikke kun i de områder, som er udpeget til officielle ghettoer – alle samler sig sammen med nogen, de ligner og er enige med. For eksempel karakteriserede Flemming Møldrup Politiken som en avis for læsere, der manglede deres egen holdning, men gerne leverede den til dem. Og læserne som dem, der siger:

 

”Nogen må gøre noget. Men det skal ikke lige være mig, for jeg er i gang med at høre Mads og Monopolet”.

 

Og Houssam Zamzam forsøgte at forklare forskellen på kurdisk og irakisk bryllupsmusik. Forskellene ligger i både rytmer og tonelejer, men Zamzam mestrer det meste:

 

”Jeg interesserer mig mest for at kunne alt,” som han forklarede en bryllupsmusikants udfordringer, inden han i løbet af få minutter fik et stort publikum i BL’s Dome til at danse kædedans til arabisk bryllupsmusik.

 

 

_____________________________________________________

 

DET PARALLELLE FOLKEMØDE

Domen på Bornholm fik i år forbindelse med NCC’s Dome of Visions i København under Folkemødet.

 

 

Det skete under de debatter, som Clement Kjersgaard modererede på Folkemødet. Her var der sat et videolink op til søster-domen i København, som ligger placeret ved siden af Den Sorte Diamant. Her havde en række studerende haft workshop parallelt med Folkemødet og præsenterede under debatterne i Allinge nye inputs og spørgsmål om bl.a. tryghed.     

Domen som ikon

IKON FOR PRESSEFOTOGRAFER OG KUNSTNERE  

 

Håbet har hele tiden været, at BL’s Dome kunne blive en slags ikon for Folkemødet og få samme funktion, som Orange Scene har for Roskilde Festival.

 

Man skal bare se et hjørne, så ved man, hvor man er henne. Den status er BL’s Dome nu ved at få. Utallige pressefotos har kendte og politikere fotograferet med domen i baggrunden for at signalere ”Folkemøde”, og selv en lokal kunstner, Malene Sommer, har taget BL’s Dome til sig som et ”must see” på Bornholm – på linje med Østerlars Rundkirke, Dueodde Fyrtårn og Hammershus Ruin.

Folkemøde 2015

Indblik: Udsolgt i solen
Indblik: Ekstra Bladet og tryghed

Hvordan skaber man tryghed i udsatte boligområder?

Indblik: Bornholmerne ville snakke yderområder

Folkemødet gør for en stund Bornholm til verdens navle – i hvert fald for mange danskere.

Indblik: 100 meter lang samtale-middag

Der var udsolgt til Folkemødets største gilde, hvor over 300 personer spiste ogP konverserede ved et 100 meter langbord. å blot tre timer lykkedes det at poppe en restaurant op og ned igen og servere mad til 300 mennesker.

Indblik: Et samfund med mindre ensomhed

Ensomhed er blevet et vilkår i storbyerne, og det rammer både de ældre og de unge.