Foto: Simon Jeppesen

Foto: Simon Jeppesen

Regnvand i børneværelset mindst et år mere

28. dec 2015

To næsten nye afdelinger af Boligforeningen Århus Omegn er utætte og må vente på at blive udbedret, fordi teknikerne er uenige om ansvaret. Sagen er samtidig blevet en stor udfordring for samarbejdet imellem boligforening og beboere.

 

 

Når Eva på to år skal lege køkken, står en spand i vejen foran hendes lille komfur. Den står her, fordi loftet ovenover er utæt. Regnvand løber igennem fire huller ned i en plastikpose, som boligforeningen har samlet oppe under loftet, og fortsætter ad et reb ned i spanden.

 

Noget lignende spærrer midt i to af lejlighedens døråbninger.

 

Sådan kan det blive nødvendigt at leve mindst ét år endnu for Eva og hendes forældre, Anette Schmidt og Lasse Sortkjær. I værste fald to år. De fleste af deres naboer må lige så længe indstille sig på, at der løber vand ind i deres boliger.

”Hvorfor kan man ikke udbedre skaden først og føre sag bagefter? Det forstår jeg ikke rigtigt,”

Anette Schmidt, medlem af afdelingsbestyrelsen.

De bor i Århus Omegns afdeling Fuglekærvænget i Hasselager. Samme problem har i meget mindre grad berørt boligforeningens tilsvarende afdeling Elevparken ved Lystrup. Men begge steder er Byggeskadefonden gået ind i sagen og dermed trådt i boligforeningens sted med hensyn til at sikre en udbedring. 

 

Det kommer til at trække ud med den, fordi der er opstået uenighed imellem forskellige rådgivere og entreprenører om ansvaret. Først efter en langstrakt tovtrækning imellem en stribe advokater ved syn og skøn og en voldgiftssag kan man begynde at udbedre skaden. 

 

”Hvorfor kan man ikke udbedre skaden først og føre sag bagefter? Det forstår jeg ikke rigtigt,” lyder det fra Anette Schmidt, der er medlem af afdelingsbestyrelsen.

 

Svaret er: Så ville man fjerne beviserne uden at kende problemets årsag.                            

46 af 73 boliger berørt
De to afdelinger består af rækkehuse og blev løbende taget i brug fra efteråret 2013 til foråret 2014. Allerede før afleveringsforretningen begyndte der at trænge vand ind.

 

”Vi fik at vide af vore tekniske rådgivere, at der var trængt vand ind i de huldæk, der er i husene,” fortæller Århus Omegns tekniske chef, Morten Buhrkall. ”Der kunne gå op til tre år, før der holdt op med at komme vand herfra. Vi sørgede for at få boret alle steder, hvor der kunne være vand i huldækkene, og fik dem blæst tomme. Men efter nogen tid begyndte der lige så stille igen at komme vand ind i boligerne.”

 

I Fuglekærvænget er der i 46 af 73 boliger registreret fugtskader i større eller mindre grad. Nogle steder kommer der enkelte dryp. Andre steder løber der vand ned langs væggene. Nogle steder kan vandet vende tilbage efter at have været væk i et år. Og når det regner, kommer det ikke altid ind med det samme. Tidspunktet kan afhænge af vindretningen.

 

Da Boligen besøger afdelingen, er en kraftig regnbyge i gang.

 

”Efter denne byge kommer vandet nok først herind i morgen,” lyder Anette Schmidts erfaring.

 

Så er det en trøst, at vandet løber lydløst ned langs rebene. Før man fandt på at hænge dem op, forstyrrede drypperiet familiens nattesøvn.

 

Velkomst med buket og vand
Afdelingsformand Niels Brix Jensen glemmer aldrig den dag for 2 1Ž2 år siden, da han flyttede ind. Her blev han mødt med en buket blomster fra Aarhus Omegn, samtidig med at der trængte vand ind i tre rum. Siden har han lavet flere lydoptagelser af fænomenet. Alle siger ”blop, blop, blop”. 

Bortset fra det er afdelingsformanden glad for byggeriet.

 

”Arkitekturen er lige i skabet,” siger han under en rundtur i en bolig.                           
Tyk logbog
For varmemester Anders Andersen har problemerne givet stor travlhed. For selv om skaden ikke umiddelbart kan udbedres, kan han afhjælpe situationen for beboere, der melder om fugt.

 

”Vi får lavet test alle de steder, folk ønsker det. Hvor der er noget, kommer vi og smører noget fugtdræbende på. Det fylder godt i min kalender. Jeg skal også tage mig af en anden afdeling. Heldigvis lader ingen beboere det gå ud over mig. Vi har bedt dem om at indberette alt til mig. Jeg fører en logbog, som efterhånden er ret tyk,” fortæller Anders Andersen og breder armene ud.

 

Hans store engagement har gjort ham til en populær mand blandt beboerne. Til gengæld var afdelingsbestyrelsen især i begyndelsen af sagen ikke helt tilfreds med boligforeningen. 

 

”Da vi syntes, de gjorde for lidt, indkaldte vi selv til fællesmøder. Vi var usikre på, hvad vi skulle gøre, og hvad vores rettigheder var. Siden har vi oplevet, at Århus Omegn er blevet meget bedre. For eksempel ved at udsende nyhedsbreve,” siger Anette Schmidt.

 

Et kig på Fuglekærvængets hjemmeside viser, at afdelingsbestyrelsen allerede den 1. april 2014 for første gang gjorde status i sagen, og at beboerne var informeret om, hvad man da vidste om problemerne. Da problemerne viste sig mere komplekse, modtog beboerne i august samme år det første nyhedsbrev om sagen. Siden er der kommet næsten 20 nyhedsbreve om den.            

        

Lærerigt forløb
”Man lærer meget om information under et sådant forløb,” siger Århus Omegns direktør, Leif Jensen, til kritikken. ”Det var sikkert ikke godt nok i begyndelsen, men var begrundet i, at vi først troede, problemerne kunne løses ved at tømme huldækkene for vand. Men så fandt vi ud af, at det ikke var gjort med det.”

 

”Vi har drøftet, om vi kunne højne informationen. Her kan det være en udfordring, at det, vi anser for væsentligt, ikke nødvendigvis er det for beboerne. Derfor har vi sagt til dem, at de skal være os behjælpelige med at fortælle, hvad de vil informeres om. Og fremfor at høre om syn og skøn vil de hellere høre, hvornår byggeriet bliver tæt. På det område er vi blevet bedre.”

 

Niels Brix Jensen synes, at de berørte beboere undervejs er blevet mødt med en manglende forståelse i administrationen.

 

”Vi har måttet vente længe for at få at vide, hvordan vi ville blive kompenseret i husleje. For det første halvandet år fik vi 1.000 kroner, og nu er der nogle, som modtager op til 1.000 kroner om måneden,” siger afdelingsformanden.

 

Leif Jensen siger hertil, at man valgte at slå en streg i sandet: Alle fik pr. 1. januar 2015 1.000 kroner, mens man herefter ville få en individuel kompensation på 100-300 kroner pr. måned, for hvert sted der trænger vand ind.

 

Samtidig kan han glæde sig over, at kun få beboere er flyttet, og at det ikke er noget problem at have fuldt udlejet. Hvis beboere ønsker at flytte på grund af fugtproblemerne, tilbyder Århus Omegn en bolig i en anden afdeling. 

                          

Automatisk kik op
Anette Schmidt og Lasse Sortkjær håber at kunne blive boende, men har meldt sig som aktivt boligsøgende. Det har de gjort for at sikre sig et andet sted at bo, hvis der skulle udvikle sig sundhedsfarlig skimmelsvamp i deres bolig. Heldigvis ser det kun ud til at være tilfældet i én bolig.

 

Parret ser hen til, at problemerne med indtrængende vand bliver løst. Så kan Anette Schmidt vænne sig af med en refleks, hun har fået:

”Hver gang jeg ser noget, der er spildt på gulvet, kigger jeg automatisk op i loftet for at se, hvor det er kommet ind.” 

 

....................................................................................................................

Problemjagt i tømt bolig

 

I boligen Kildeagervej 169 i Fuglekærvænget er der konstateret skimmelsvamp i et sådan omfang, at dens lejere har måttet genhuses. Boligen er taget ud af drift og bruges i stedet i jagten på at finde årsagen til fugtproblemerne i afdelingen.

 

Byggeskadefonden foretager destruktive indgreb i boligen for at finde frem til årsager til, at der trænger vand ind. Boligen er i to etager og har en tagterrasse over en stor del af den nederste etage. På den måde kan man indkredse, om kilden til utæthederne er andre steder end i taget.

 

Vandproblemerne er især i afdelingens boliger med to etager og tagterrasse. Men det virker lidt tilfældigt, hvem af dem der får fugtproblemer. Blandt de fire boliger i blokken med nr. 169 har de to midterste for eksempel ingen problemer med indtrængende vand.


Boligen nr. 1 - 2016