Foto: Colourbox

Middelklassebørn på kanten af samfundet

10. dec 2015

Det er ikke kun børn fra socialt udsatte familier, der risikerer et liv på kanten af samfundet. Et nyt studie viser, at halvdelen af de 18-24-årige danskere, der har erfaringer med misbrug, psykisk sygdom, hjemløshed eller fængselsophold, har forældre, der aldrig har oplevet noget tilsvarende – og at en femtedel af dem kommer fra hjem med højtuddannede forældre.

 

En ny rapport fra SFI kortlægger omfanget af social marginalisering i Danmark, baseret på registerdata om hele den danske befolkning. 

”Vores analyse viser, at selvom unge fra socialt udsatte familier har større risiko for marginalisering, kommer cirka halvdelen af de marginaliserede unge fra det, man kan kalde en almindelig, social baggrund – dvs. de har forældre, der har uddannet sig, er i arbejde og ikke har problemer af den slags, vi kan se i registrene.

Lars Benjaminsen, forsker SFI

Tallene viser, at henholdsvis 10 og 14 pct. af alle voksne kvinder og mænd på et tidspunkt i løbet af deres liv har været i kontakt med det offentlige system i forbindelse med misbrug, psykisk sygdom, hjemløshed eller et fængselsophold. Kun et fåtal af dem – ca. 25.000 personer – kan dog siges at tilhøre de mest marginaliserede. Det er folk, der har haft gentagne og nylige kontakter på flere områder, fx psykiske syge misbrugere, der også har oplevet hjemløshed eller været i fængsel, skriver SFi i en pressemeddelelse.

Mange veje til kanten
For de 18-24-årige har forskerne desuden set på sammenhængen mellem familiebaggrund og risikoen for senere marginalisering. Her viser tallene, at det langt fra kun er unge fra socialt belastede familier, der oplever problemer i voksenlivet. 

Kun halvdelen af de unge, der har været i kontakt med det offentlige i forbindelse med misbrug, psykisk sygdom, hjemløshed eller et fængselsophold har forældre, der også har den type erfaringer. Og kun en femtedel af dem har forældre uden anden uddannelse end grundskolen, mens en tredjedel har forældre, der har været udenfor arbejdsmarkedet i længere perioder af de unges barndom.

”Vores analyse viser, at selvom unge fra socialt udsatte familier har større risiko for marginalisering, kommer cirka halvdelen af de marginaliserede unge fra det, man kan kalde en almindelig, social baggrund – dvs. de har forældre, der har uddannet sig, er i arbejde og ikke har problemer af den slags, vi kan se i registrene. Familierne kan sagtens have problemer, som vi ikke kan indfange med denne type data, men resultatet rykker alligevel ved de gængse opfattelser af, hvad der fører til marginalisering”, siger forsker Lars Benjaminsen, der er medforfatter til rapporten. 

Download rapporten:
Familiebaggrund og social marginalisering i Danmark