Indblik

Foto: Simon Jeppesen

Foto: Simon Jeppesen

Indblik: Bred politisk enighed om at blande ejerformer i Aarhus

01. dec 2015

2.560 almene boliger skal bygges inden for de næste fire år i Danmarks næststørste by. Og de skal blandes med erhverv og ejerboliger.

 

Det startede som et århusiansk eventyr og fik navnet ”Gellerupparken”. Området var så spektakulært, at det med sine 1.776 lejemål og plads til næsten 5.000 beboere blev til en af Danmarks største boligafdelinger og beundret som noget af det mest fremsynede nybyggeri i landet. Men historien om Gellerup har ikke været eventyrlig. Boligområdet stod klar i starten af 1970’erne og har siden været udfordret på en lang række områder. Gellerupparken havnede også på listen over udsatte boligområder, og nu skal en danmarkshistorisk omfattende helhedsplan åbne og løfte området. Planen omfatter blandt andet nedrivning af boliger.

Men i al ubemærkethed rummer byudviklingen i Aarhus også en anden historie. I kvarteret Frederiksbjerg, som skød op som rødmurstensbyggerier i 1920’erne og 1930’erne, byggede man flere karreer, hvor ejerboliger og almene boliger ligger side om side – opgang ved opgang. I dag er området et af de mest attraktive steder i byen, og sådan har det egentlig altid været.

Vi tror på, at man ved at blande boformer også opnår den effekt, at når man møder naboens dreng inde i byen, så hilser man. De mere medmenneskelige relationer bliver i højere grad forstærket, end hvis man lever isoleret ude i et område.

Steen Stavnsbo (K), Medlem af Aarhus Byråd.

I Aarhus er man fast besluttet på at lære af historien. Og der er nyttige erfaringer at hente, både i Gellerup og på Frederiksbjerg, så nu arbejder man for fuld kraft imod at få en århusiansk boligpolitik klar. Byen står nemlig i de kommende år i vækstens tegn, og på budgettet er der gjort plads til mange almene boliger. I de kommende fire år skal der årligt bygges 400 nye familieboliger og 240 ungdomsboliger.

I alt 2.560 nye almene boliger.

Øer imod øst
Opskriften i den ny boligpolitik lyder på multifunktionelle boligområder, hvor almene boliger blandes med erhverv og ejerboliger. Med hjælp fra de almene boligforeninger lægger man i byrådet op til en bevidst strategi om at få spredt og blandet befolkningsgrupper noget mere.

I nyere tid har man også øvet sig en smule på den strategi i Aarhus Ø, hvor et nyt havneareal er skabt. Ø’et er flertydigt – det ny område ligger både imod øst og er placeret på en række kunstige øer. Tanken opstod, da man under planlægningen af det nye havneareal i byrådet konstaterede, at man stod over for et område, hvor tavlen var visket ren. Og man besluttede at blande området med erhverv og ejerboliger og almene boliger. 25 procent af boligerne bliver almene.

En beslutning, som kredsformand for BL’s 5. kreds, Anders Rønnebro, roser.

”Det er vigtigt at få en by, hvor der er plads til alle, og som ikke er opdelt i fattigmands- og rigmandsområder,” siger han og henviser til en ministeriel rapport, der viser, at der i de fire største byer i Danmark – Aalborg, Odense, Aarhus og København – er foregået en segregering i de sidste mange år.

Styrk relationen imellem mennesker
Selv om boligpolitikken i Aarhus endnu ikke er endeligt vedtaget i byrådet, møder den stærk opbakning fra politikere på både venstre og højre side.

Medlem af Aarhus Byråd, Steen Stavnsbo (K), mener, at der er behov for en kritisk indsats for at få vendt udviklingen. En ny boligpolitik kan efter hans mening blive et positivt redskab i integrationsøjemed og i den sociale indsats. For ved at lægge op til en strategi, hvor man har mindre boligafdelinger, og hvor man præger bygherrerne til at tænke blandede boformer, opnår man en blandet befolkning på en naturlig måde og får skabt bæredygtige sociale miljøer. Og han nævner folkeskolen som eksempel på et område, der bliver forstærket, fordi børnene trækker hinanden op.

”Vi tror på, at man ved at blande boformer også opnår den effekt, at når man møder naboens dreng inde i byen, så hilser man. De mere medmenneskelige relationer bliver i højere grad forstærket, end hvis man lever isoleret ude i et område,” påpeger han.

Medlem af Aarhus Byråd, Jan Ravn Christensen (SF), er enig i, at blandede boformer skaber de bedste betingelser for et godt liv, både som barn og som voksen. Han vil have mere mangfoldighed ind i byplanlægningen.

”Når man møder folk på kryds og tværs af sociale skel, kan man spejle sig i forskellige mennesker. I de områder, hvor der er mere kriminalitet end andre, hænger det ofte sammen med den sociale og økonomiske baggrund, folk har. Får man blandet folk mere, får man områder, hvor det er mindre utrygt, og hvor der hersker mindre kriminalitet,” påpeger han.

Ifølge kredsformand Anders Rønnebro er der nedsat en taskforce i byrådet, hvor man i samarbejde med 5. kreds sikrer, at plangrundlaget, lokalplanen og byggesagsbehandlingen ikke forhindrer, at man når boligpolitikken, som han kalder for ”modig” og ”ambitiøs”.

Bland byerne

Indblik: Ejere og lejere bør bo dør om dør
Indblik: Bred politisk enighed om at blande ejerformer i Aarhus

2.560 almene boliger skal bygges inden for de næste fire år i Danmarks næststørste by. Og de skal blandes med erhverv og ejerboliger.

Indblik: Regler om blandede ­byområder i Spanien, ­Irland, Frankrig og ­Danmark

Reglerne om blandede byområder varierer i de europæiske lande. Fagbladet Boligen har kigget på området.

Indblik: Blanding af bolig­typer giver højere tillid

Den amerikanske forsker Eric Uslaner, amerikansk professor i politisk videnskab ved University of Maryland-College Park og blandt verdens førende forskere i tillid, mener at blanding af bolig­typer giver højere tillid.

Indblik: Skal vi altid regulere fra bunden?