Foto: Jacob Nielsen

Foto: Jacob Nielsen

Dialog vender udviklingen i udsatte boligområder

10. dec 2015

Når kommuner og boligorganisationer bruger den fornødne tid på indbyrdes dialog og samarbejde, skaber de rammerne for bedre at kunne løse udfordringer i udsatte boligområder, viser ny rapport fra CFBU.

 

Selv om det kan være udfordrende for nogle kommuner og boligselskaber at få et samarbejde op at køre, er der også mange tilfælde der viser det stik modsatte. CFBU har undersøgt fem kommuner, der på hver deres måde har fået de boligsociale indsatser til at fungere. Til stor gavn for at vende en negativ udvikling i boligområdet.

 

Boligselskaberne sidder nemlig med lokalkendskabet til beboerne og boligområdet, mens det kommunale system kan være indgangen til eksempelvis uddannelse og beskæftigelse for beboerne.

 

Erfaringerne fra de fem kommuner er omsat til en række anbefalinger, der kan styrke samarbejdet i andre kommuner. En af nøglerne til at opnå et bedre samarbejde er at få skabt tillid. Men det handler også om at bruge den fornødne tid på at opbygge tillid mellem kommune, boligorganisation og helhedsplansmedarbejdere i gennem en åben dialog om styrker, svagheder og rammebetingelser for arbejdet.

 

Køge Kommune og Odense Kommune er blandt de undersøgte kommuner. Læs mere om rapporten på www.cfbu.dk