07. OKT. 2020 KL. 16:33

”Det er ikke nogen skodkampagne”

DSC00067

Miljøminister Lea Wermelin (S) lancerede mandag kampagnen #SkodFritDanmark i Farum Midtpunkt. Skodder er plastik og skal også i skraldespanden. Foto: Kristoffer Friis Sørensen

Miljøminister Lea Wermelin (S) præsenterede mandag kampagnen #SkodfritDanmark i Farum Midtpunkt, som samtidig fik vist et stort nyt affaldssorteringsprojekt til de 4.000 beboere.

”Det er ikke nogen skodkampagne!”

KAB-direktør Jens Elmelund henvendte sig fra den lille scene i Farum Midtpunkt til miljøminister Lea Wermelin (S) med et smil og en hentydning til de store træ-cigaretter som lå på græsset.

Solen skinnede på fodboldbanen i Farum Midtpunkt, da miljøministeren mandag kom forbi.

Ministeren skulle præsentere kampagnen #SkodfritDanmark i det store boligområde, hvor der bor næsten 4.000 beboere. Nu skal det være slut med at smide de små cigaretskodder overalt i naturen.

Ikke fordi de er specielt slemme til at smide cigaret-skodder overalt i Farum Midtpunkt, men for at sætte fokus på affald og affaldssortering. Noget boligområdet gerne vil være kendt for at gøre særligt godt.

”Cigaretskodder er små, men de udgør et kæmpeproblem.  De udleder mikroplast og koster tid og penge at rydde op. Jeg ved, at I gør meget i Farum Midtpunkt for at affaldssortere, så derfor er jeg særligt glad for at præsentere kampagnen heroppe,” sagde Lea Wermelin (S), mens hun afslørede, hvad hun kalder en ’skod-installation’, som består af kæmpestore cigaretskodder i træ.

Miljøministerens besøg i Farum Midtpunkt skal sætte fokus på alt det skrald vi hvert år smider i naturen.

Men et stort affaldsprojekt i boligområdet havde også vakt ministerens interesse og fået ministerbilen til at svinge ind i boligområdet. I Farum Midtpunkt, som er en del af Furesø Boligselskab, er boligafdelingen nemlig i fuld gang med et stort projekt omkring affaldssortering. Og de erfaringer ville ministeren gerne høre om.

Vil du have kampagnen #SkodFritDanmark til dit boligområde?

Er du interesseret i at få kampagnen forbi JERES boligområde, så kan det lade sig gøre. Kontakt os på redaktion@bl.dk, så formidler vi kontakten. 

DSC00166

Hans Laustsen er afdelingsformand i Farum Midtpunkt under Furesø Boligselskab. Han har store forhåbninger til affaldssorteringen i Farum Midtpunkt og er glad for minister-besøget i mandags. Foto: Kristoffer Friis Sørensen

"Det er utroligt dejligt at boligforeninger tager affaldsdagsorden til sig. Her bor rigtig mange mennesker. Med de affaldstyper, vi skal i gang med, så bliver det en rigtig stor opgave og vaneændring, så det er godt i allerede er i gang med at udbrede budskabet."

Lea Wermelin (S)

Miljøminister

Svær opgave at få folk til at affaldssortere

Affaldsprojektet i Farum Midtpunkt går ud på at få beboerne til at kildesortere. Men skrald er ikke bare skrald. Papir, metal, madaffald, pap, plast, glas og restaffald skal sorteres i lejlighederne og skal så afleveres i containerne de rigtige steder. Lige nu affaldssorteres der i tre af Farum Midtpunkts 27 blokke. - En svær opgave at vænne sig til ved alle mennesker, der har selv er i gang med affaldssorteringen. Men ekstra svært, når man skal have 4.000 til at gøre det.

”Vi er i fuld gang med et pilotprojekt i tre af blokkene og ruller så projektet ud til alle næste år. Vi har et godt samarbejde med adfærdsdesignere, der kan hjælpe med at få folk til at sortere bedre. Vi har også tre medarbejdere, som er særlige affaldsambassadører, som kan hjælpe beboerne og tage imod forslag til at gøre det endnu bedre,” fortæller Hans Laustens, der er afddelingsformand i Farum Midtpunkt.

Farum Midtpunkt er opført i midten af 1970'erne og er et eksperimenterende 'montagebyggeri'. Området er berømt for sin modernistisk inspierede terrasse-hus arkitektur, hvor man kan komme hinanden ved, men også være sig selv. Men området er stort. Og det er en ulempe, når der skal sorteres.

”Farum Midtpunkt er stort, og det kræver en indsats at få folk til at gå de rigtige steder hen med affaldet. Det er det vi arbejder på at finde ud af sammen med vores samarbejdspartnere, så vi kan motivere beboerne,” fortæller Hans Laustsen.

Efter planen ligger en endelig rapport med erfaringer fra beboernes affaldssortering og vaner klar, inden året er omme. Derefter bliver den nye affaldssortering rullet ud til de resterende blokke i boligområdet.

Om kampagnen #SkodFritDanmark

Cigaretskod er det affald, der bliver fundet allermest af i vores natur, og det er både giftigt og dyrt at fjerne. Derfor har miljøministeren igangsat en kampagne, som kan motivere danskerne til at passe bedre på naturen – bl.a. ved at undlade at smide cigaretskod i den. Som en del af kampagnen opstilles der ”skod-kunst” rundt om i landet. "Skod-kunst"-installationen består af 30 store cigaretskod.

Er du interesseret i at få kampagnen til jeres boligområde, så skriv til redaktion@bl.dk, så formidler vi kontakt. 

De almene boliger løfter på klimadagsordenen

Også direktør i KAB, Jens Elmelund, er glad for ministerbesøget i Farum Midtpunkt, som er en del af KAB-Fællesskabet, og det øgede fokus på skraldesortering og miljøet.

”Affald er en ressource, men den skal sorteres bedre, så man kan bruge den. Det er vi meget opmærksomme på. Også når vi bygger og renoverer er vi inde på en klima- og bæredygtighedsdagsorden. Så som en del af en stor almen sektor tager vi både ansvar for de små- og store dagsordener, så det er rigtig godt at miljøministeren i dag er ude og se, hvordan vi gør det,” siger Jens Elmelund.

#SkodFritDanmark-kampagnen står den næste uge i Farum Midtpunkt. Er i interesserede i at få kampagnen forbi JERES boligområde, så kan det lade sig gøre. Kontakt os på redaktion@bl.dk, så formidler vi kontakten. 

Læs senere artikler

Landsbyggefonden har sat turbo på renoveringerne

Læs nu
Læs senere
Tilføjet til læse listen

Statsministeren klar med nye love og kæmpe bøder for at skabe tryghed i almene boligkvarterer

Læs nu
Læs senere
Tilføjet til læse listen
DSC00123 (1)

1 / 2Jens Elmelund var inviteret som direktør for KAB-fællesskabet, som Furesø Boligselskab, er en del af til at fortælle om de almene boligers store fokus på klimadagsordenen.

DSC00379

2 / 2Flere af de lokale børn viste ministeren, hvor gode de var til at affaldssortere. Et stort projekt, som rulles ud i Farum Midtpunkt næste år.

Om skribenten

Kristoffer
Kristoffer Friis Sørensen

Kristoffer skriver om ny arkitektur, byggeri, renoveringer, boligpolitik og fra livet i landets almene boligafdelinger.

Seneste Artikel

Almene mål sætter retning for de kommende to år

Kristoffer skriver om ny arkitektur, byggeri, renoveringer, boligpolitik og fra livet i landets almene boligafdelinger.

Seneste Artikel

Almene mål sætter retning for de kommende to år

Fik du

læst disse?

Oversigt Kbh BL-direktør: Der er brug for tryghed om ejendomsvurderingerne
Notech Ude Ålegræs i vinduerne: Beboere får bæredygtig isolering
Stinewadskaermunch01 Stine bygger bro og får flere udsatte børn og unge ind i foreningslivet
BL 04994 Ny BL-rapport: Flere vil bidrage til fællesskabet, men ved ikke hvordan
DSF9561 Ny hjemløsereform skal afskaffe langvarig hjemløshed
Se alle artikler ( 2877 )

0

Læseliste